Fra Tydskestranden af trækker Linien sig noget tilbage fra Søen og levner kun undtagelsesviis nogen Udsigt til denne, inden Opstigningen til Valstad og Asker begynder. Desuagtet har den flere særdeles interessante og smukke Partier, saasom ved Baron Wedel Jarlsbergs Lasteplads, Vækkerø, hvorfra vi over Bestunekilen kunne paa den nordvestre Pynt af Ladegaardsøen see de omkastede og sammenpressede Lag af de siluriske Etager, der danne det faste Fjeld, hvorigjennem de fleste Skæringer gaae, lige indtil vi forbi Christianiadalen og Bærum i Asker og Røken støde paa Porfyrens og Granitens Grændser. Ligesaa have vi flere nydelige Partier ved Lysaker, hvor den første af de mange svære Broer, der udmærke denne Bane, passeres. Fra denne Bro have vi en deilig Udsigt, paa den ene Side mod Søen og udover Fjorden, og paa den anden Side opover Elven med dens Fossefald og Fabriker med mere. Her ligger Lysaker store chemiske Fabrik, Møllebrug og Træsliberi, samt høiere oppe ved Elven, bag nogle Aase, en Nitroglycerinfabrik, ligesaa respecteret i sin Egenskab af farlig Nabo som beundret for sin romantisk skjønne Beliggenhed.
Efter at have forladt den derværende Station, bøiet af fra Lysakerelvens Dalføre og lidt vestenfor dette være passeret førnævnte Dyndsø, fare vi over Sletterne ved Stabæk og ankomme paa endel større Udfyldninger forbi Høvig til en Fjeldkløft, som i geologisk Henseende fortjener at lægges Mærke til. Det er kun en Grønstensgang, vi see stryge forbi os til Høire, men let iøinefaldende ved sin sjeldne Form. Den, som har overskuet den vestlige Del af Christiauiafjorden, eller og betragtet et større Kart over samme, vil have bemærket, hvorledes de fleste Øer her have en langstrakt Form og løbe i nogenlunde parallel Retning fra Nordost til Sydvest. I Forening med det ovenfor liggende Land fra Kolsaas af, ligne de, seet fra visse Punkter, Bølger paa et mægtigt oprørt Hav, der pludselig er stivnet. En Geolog vil kunne fortælle, at disse Bølger engang i en fjern Tidsperiode opstode derved, at de bag Christianiadalen og Bærum liggende Granit- og Porfyrfjelde som glødende Strømme brøde frem af Jordens Indre, sammenpressede, bøiede og knækkede de foranliggende Skifere, omtrent som Isen paa en Flod brydes op af pludselig Flom og kommer i Drift, og at samtidig disse Bølger deltes paatvers ved gjennemgaaende Spalter, der fløde fuld af Grønsten, som størknede og dannede Gange. Disse Grønstensgange ere i Almindelighed afhøvlede, i Niveau med det omgivende Fjeld. Her derimod skyder nævnte Grønstensgang sig ret tilveirs, lig Rygfinnen paa en Kæmpehai, medens den omgivende blødere Graptolitskifer er afslidt nnder Glacialperioden, som har efterladt de sædvanlige Skuringsstriber. Gangen er omtrent af en Alens Tykkelse og seer ved et flygtigt Blik ud som en Mur, opført af Menneskehænder, men man overtydes snart om, at den er intet mindre end den opstikkende Kant af en Grønstensskive, som kanskee strækker sig nogle Mil dybt.
Ved Blomersholm have vi en fager Udsigt ud over Sandvigsbugten med Asker i Baggrunden, men det er kun et Øieblik vi kunne betragte denne; thi i det næste finde vi os ligesom svævende høit
