gelse har bidradd til at befæste den uvidenhetens teori, at kun materielle hjælpemidler kan paavirke og helbrede det saakaldte materielle legeme. Men selv den materielle videnskap har begyndt at tilintetgjøre denne illusion. Den viser at materien ikke er virkelig substans. Materiel videnskap erklærer nu faktisk at materien ikke har nogen naturlig, evig tilværelse. Materielle teorier veksler stadig og blir i en viss forstand mindre materielle. Til en tid ansaa man atomet for at være den avsluttende teori om materien. Man trodde at alla saakaldte materielle substanser bestod av uendelig smaa stykker av oprindelig materie, kaldt atomer, som var uforgjængelige. Skjønt atomerne antas at være saa smaa, at de slet ikke kan ses eller veies, føles eller lugtes, eller paa nogen anden maate opfattes med de materielle sanser, saa har dog fysikens utvikling aabenbaret nødvendigheten av en mindre materiel teori end atomteorien, og følgelig er der fremkommet en ny og som det heter, en meget fornuftigere forklaring paa materien, nemlig teorien om de elektriske ioner. Ifølge videnskapsmænds anskuelse er den elektriske ion ikke i og for sig en ting, den er en kraft eller energi. Enkelte beskriver den som en hvirvel i æteren. Men nu er æteren en endnu mere fjerntliggende teori om materien. Æteren har faat en langt større betydning end tidligere, men ifølge alle de love som lærer os at fatte eller kjende materien, eksisterer ikke æteren som saakaldt materiel substans, for den er aldrig blit veiet elle paa nogen maate undersøkt, den eksisterer bare som en teori. En teori er absolut mental. Den nyeste erklæring om
