behøver at gjøre rede for det ondes oprindelse. Hvad der først og fremst kræves er at bli kvit det onde, og naar dette er fuldbyrdet, har man git den eneste tilfredsstillende forklaring om det. Det onde lar sig i virkeligheten ikke forklare paa nogen anden maate. Selv om det lykkes en læge at hjælpe en patient over havs lidelser, vilde enhver forklaring om disse være absolut værdiløs, det eneste som har betydning er at sygdommen hæves, og saaledes er det med alt. Hvis et menneske sulter eller tørster, kan du i al evighet forklare ham nervernes paastande, uten at det stiller hans hunger eller slukker hans tørst, men gi ham mat og drikke, og det er den forklaring som tilfredsstiller.
Man trængerofte ind paa en synder med den formaning at han maa holde op at synde, og paa den gamle maner blev der ikke sjelden sagt ham, at hvis han ikke holdt op at synde, vilde han homme til helvede. Nu kan hanimidlertid ikke komme i helvede, fordi saa længe som han er under paavirkning av sinlast er han der allerede. Ingen teologiske trusler vil kunne hjælpe ham, men selv den mindste grad av sand Kristuskundskap vil kunne det, og heri ser man den uhyre forskjel paa Christian Science lære og almindelig teologisk opfatning. Christian Science har ingen trusler, den fordømmer ikke. Den indtar det standpunkt som Paulus hævder, at „Gud i Kristus forligte verden med sig selv, saa hanikke tilregner dem deres overtrædelse.“ Hele dens virke stiler mot forløsning, ikke fordømmelse.
