En uendelig manifestation kan ikke tænkes uten en aarsak. Vi erkjender at universet er uendelig, skjønt vi ikke kan gi det utseende av at vi fatter denne uendelighet. Dog viser selv vor opfattelse, begrænset og utilstrækkelig som den selvfølgelig er, at der maa gis en skaber, en uendelig aarsak, og den religiøse verden har skjænket os ordet Gud til at betegne denne aarsak og skaber.
Menneskeheten har almindelig talt erkjendt det fornuftmæssige, ja den absolute sandhet i Johannes’ erklæring: „Ingen har nogensinde seet Gud“, som svarer til andre erklæringer i Bibelen, der alle betegner de riktige tanker om Gud. Jesus viste endnu tydeligere av hvad art sand forstaaelse eller tilbedelse maa være, da han sa: „Gud er Aand, og de som tilbeder ham, bør tilbede i aand og sandhet.“
Menneskelige væsener skulde aldrig kunne tro paa Gud, hvis de maatte godkjende materielle tilstande som virkelige og avsluttende. I materielle tilstande findes der intet bevis paa at Gud er evig. En evig Gud indbefatter uendelig tilværelse eller Liv. Aarsaken til universet, dets skaber, maa være dette evige Liv. Denne evige, guddommelige aarsak kunde ikke komme til uttrykk i noget stik motsat dens egen natur; derfor har menneskeheten til en viss grad været nødt til at se bort fra den materielle tilværelse for overhodet at kunne opretholde en tro paa Gud. Idet nu Christian Science fremholder for os vor egen tilværelse, leder den os paa en logisk maate til at godkjende en
