i en note B la jeg tillike den utvei vi var blit enige om, i gesandternes hænder, nemlig at de forbundnes tropper kunde besætte en eller to fæstninger under vaabenhvilen, hvis det endelig var paakrævet, men jeg stolte paa, at de ikke vilde gripe til den utvei uten i høieste nød for at undgaa krig. —
Vær overbevist om, mine herrer, skrev jeg aldeles oprigtig, at min samvittighet kræver, at jeg ikke undlater noget middel for at skaane Norge for krig. — I en tredje note C krævde jeg de forbundne magters garanti for vaabenhvilen og for den overenskomst som skulde sluttes mellem Norge og Sverige, og jeg pekte paa den ufortjente stilling som kongen av Danmark var kommet i som følge av de norske forhold; jeg bad gesandterne interessere sig for at hans undersaatter kunde bli kvit de fremmede talrike soldater som de maatte føde paa. —
Statsraadet — hvori jeg hadde tilkaldt hr. Diriks — var sysselsat med at utarbeide utkast til den grundlov som den svenske konge skulde gaa ind paa under de andre magters garanti, og som jeg vilde forelægge for riksforsamlingen, naar det blev tale om en venskabelig forening og de fordringer til gunst for Norge som jeg vilde kræve av den svenske konge. Alt er gjort med stor eftertanke med en slik forening for øie som Norge kan ønske sig, naar den ikke er til at undgaa. Der er ogsaa tat hensyn til Sveriges interesser paa en saadan maate at det vidner om mine redelige hensigter. —
13Jeg viste Orloff alt dette den 13de, og han sa ikke stort om det,
da han som han sa, ingen ret hadde til det; det maatte bli deres sak
at svare paa det. Men ændringen med hensyn til note B mishaget ham
14 ikke, og jeg sendte mine brev til disse herrer den 14de om morgenen. —
14Endnu den 11te var Prøisens utsending hos mig og bragte mig
sit utkast til brevet til kongen av Danmark; der var sat ind, at jeg i
hvert fald vilde frasi mig kronen, og at jeg vilde la svenske tropper
rykke ind i fæstningerne, punkter som jeg straks gjorde ham
opmerksom paa stred mot det vi var blit enige om. —
Jeg satte mig til at skrive mit brev til kongen av Danmark paa dansk, og jeg lot Orloff læse en oversættelse av det. Han fandt det litt skarpt, og ytret især at jeg med urette hadde sagt, at gesandterne hadde gaat med paa at bare en riksforsamling kunde avgjøre Norges
