Side:Breve fra Kongo.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Stanley i „Daily Telegraph“ et Croquis og en Beskrivelse af sin Reise, og det vakte et voldsomt Røre; der havde man jo den brede Vei til Afrikas Centrum!

Den, som nu ikke var sen i Vendingen, det var Handlingens Mand, Kong Leopold. Da Stanley i Januar 1879 steg iland i Marseille, mødtes han af Kongens Udsendinge, som medbragte store Planer og fristende Tilbus; og Enden blev jo, at Stanley slog til.

Kongen dannede Le Comité d’études du haut Congo med en Kapital af 500,000 Francs til Udrustning og Udsendelse af en Expedition under Stanleys Ledelse, — og denne Gang gjaldt det et dristigt politisk og økonomisk Maal: at erhverve det nyopdagede Rige for det kongelige Selskab. Og saa raskt og hemmelig havde man gaaet tilverks, at ingen udenfor de faa Indviede havde Anelse om Expeditionens sande Formaal.

Kongofloden undersøgtes; smaa Dampere sattes i Fart, ca. 600 Traktater sluttedes med de indfødte Chefer, og hvori disse underkastede sig den store hvide Mand; Etablissementer anlagdes langs Floden lige op til Stanley-Falls. Og da Komiteen med det lange Navn saaledes var blevet Hersker over et