døbt og foræret sin Marine. Den laa paa Rheden for at vise Flaget og hidse Kjæmperne til Seir for Keiser og Fædreland.
Den engelske Gesandt for om paa sin Yacht og inspicerede, som fordum Nelson, Eskadren før Slagt; og Kronborgs grønne Kobbertag skinnede mat i det Fjerne, den gamle Fæstning sank melankolsk i Havet der Nord; „der Mohr hat sein Dienst gethan“.
Den Kutter, paa hvis Hæl jeg har den Ære at sidde, skulde ogsaa med i det internationale Rør, og da maatte den omhyggelig rustes til Kampen. Det første, eller kanske heller det sidste, som maa gjøres før en Match — det er at faa Baaden paa Land; der skal den hente Kræfter gjennem Massage, den skal pudses og gnides med kraftige og kjærlige Hænder, og det er en af Kapseiladsens aller vigtigste Hemmeligheder — og hvorpaa det hele til syvende og sidst kommer an — hvilket Stof den skal gnides med. Baaden maa være glat; den maa gaa gjennem som en Aal, og den maa slippe Vandet saa diskret og graciøst. Nogle masserer med Portlak eller Grafit; andre tror mest paa Smult, og enkelte pudser