blandt Handelsfolk og Missionærer. Men de har vel fuldt op at gjøre hjemme, alle vore Læger; der er jo ikke formange af dem, bare en Doktor paa hvert 1000-Tal friske Medmennesker!
Næsten samtlige Kongo-Læger er Italienere. Vore Ingeniører har heller ikke interesseret sig for Kongo; men Arbeidet har jo ogsaa været haardt, — Jernbaneanlægget mellem Matadi og Léopoldville var ikke noget, man med Glæde meldte sig til!
Men det er ganske anderledes med de Ingeniørarbeider, som nu paagar i Øvre-Kongo, fra Stanley-Falls eller, som det nu heder, Stanleyville, og langs Floden tillands og tilvands, med Terrængundersøgelser, Baneanlæg og Kanaliseringer, med gode klimatiske Forhold og rimelige Arbeidsvilkaar. Disse Arbeider vil forstættes i Aarevis. Her er kun én norsk Ingeniør — Hutschinson — og han er Chef for de nye Anlægsverksteder i Stanleyville og formentlig bedst stillet af alle de fremmede Ingeniører, næsten udelukkende Italienere, som er knyttet til disse Anlæg.
Af norske Søfolk er én — Carlsen — Lods i Banana og har at lodse de store 4—5000 Tons Europa-Dampere opad Floden til
