bevisning, at den første Udgave af 1723 havde bidraget meget til Befordring af Handel og Industri, til Øgningen af Befolkningen o.s.v.
Vore Debatter om dette Spørgsmaal satte mig saa grundig ind i Sagen, at jeg skrev et anonymt Flyveskrift, som havde Titelen: „Undersøgelser om Papirpengenes Natur og Nødvendighed“. Dette blev meget vel modtaget af den jevnere Befolkningsklasse, men ikke af de velstaaende, da mit Skrift kun øgede Ønsket om en ny Udgave af Papirpenge. Flertallet af den lovgivende Forsamling var imidlertid for Sagen og den gik igjennem. Da mine Venner mente, at jeg derved havde gjort Lndet en Tjeneste, sørgede de for at jeg fik Trykningen af Papirpengene, som blev en ganske lønnende Affære og kom vel med.
Tid og Erfaring stadfæstede min Opfatning om Papirpengenes Nytte, og der var senere ikke nogen egentlig Modstand mod dem. Men jeg har den Overbevisning, at der gives Grænser, over hvilke man ikke kan gaa uden at volde stor Skade.
Snart efter skaffede min Velynder Hamilton mig Trykningen af Papirpengene for New-Castle, ogsaa et lønsomt Arbeide, ialfald efter mine daværende Begreber, idet Folk med ringe Formue ogsaa anser smaa Ting for store. For mig var dette virkelig stort, idet dette opmuntrede mig meget. Dette forskaffede mig ogsaa Trykningen af Forhandlingerne, Lovene
