det ogsaa om Morgenen, naar hans Naboer endnu ligger i Sengen.“ Dette gjorde Indtryk paa Selskabet, og kort derefter kom et Medlem til mig for at tilbyde mig Skrivematerialer. Vi ønskede dog den gang endnu ikke at oprette nogen Butik.
Naar jeg fortæller saa meget om min Flid, saa gjør jeg ikke dette for at høste Ros, men i den Hensigt, at de af mine Efterkommere, som læser disse mit Livs Tildragelser, skal lære at forstaa, hvilken gunstig Indflydelse denne Dyd har havt paa mine Anliggender.
En Dag kom en af mine tidligere Kolleger fra Keimer, Webb, til mig for at tilbyde mig sin Tjeneste, vi kunde for Øieblikket ikke beskjæftige ham, men jeg var saa uforsigtig at meddele ham, at jeg havde til Hensigt i den nærmeste Fremtid at starte en Avis, hvor jeg da kunde trænge ham. Jeg meddelte ham ogsaa, at mit Haab om et godt Resultat grundede sig paa, at den eneste Avis, som da fandtes i Filadelfia, og som blev trykt hos Bradford, var en elendig redigeret Lap uden Spor af Interesse, men desuagtet fordelagtig. Webb forraadte min Plan til Keimer, og han undlod ikke at komme mig i Forkjøbet. Han udsendte strax et Prospekt til en ny Avis, som han agtede at udgive Sammen med Webb.
Jeg blev i høieste Grad opbragt over denne Behandling, og skrev, i den Hensigt at modarbeide ham,
