hendes Forældre tilraadet hende at opgive mig og tage en anden.
I mit Fravær havde Keimer leiet et større Hus, indrettet Butik, som var vel forsynet med Papir og andre Artikler, samt faaet nye Typer og engageret flere nye Folk, af hvilken dog ingen var brugbare. Denham leiede et Lokale i Waterstreet, hvor vi indrettede Butik. Jeg gik med Liv og Lyst til min nye Gjerning og blev snart meget rutineret i Handelsforretninger, vi boede og spiste sammen og han behandlede mig som sin Søn og jeg elskede og agtede ham som om det var min Fader. Men denne Lykke skulde ikke vare længe.
I Februar 1727, da jeg netop havde fyldt mit 22. Aar, blev vi begge syge. Jeg havde et saa voldsomt Hold, at jeg troede min sidste Time var kommet. Denham døde efter længere Tids Sygdom, og som Tegn paa sit Venskab testamenterte han mig et lidet Legat. Saa blev jeg atter kastet ud i den vide Verden.
Tilfældigvis var min Svoger Holmes netop i Filadelfia, og han tilraadede mig at gaa tilbage til mit Haandverk. Keimer bød mig en meget betydelig Gage, hvis jeg vilde overtage Ledelsen af hans Trykkeri, saa at han selv kunde ofre sig helt for sin Butik.
Hans Kone og Slegtninger i London havde svært lidet godt at sige om ham, og jeg var i stor Uvished om jeg burde indlade mig i nogen videre Forbindelse
