Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Dagen med at betjene dette ene Hus. Hver Lørdag havde de at betale 4 a 5 Shilling for Øl, en Udgift, jeg var fuldstændig fri for. Paa denne Maade tilbringer disse fattige Djævle hele sit Liv i frivillig Fattigdom og Elendighed.

Efter nogle Ugers Forløb trængte Watt mig som Sætter, og jeg blev flyttet til 2den Etage, hvor jeg omsider fik stor Indflydelse paa mine Kamerater. Da jeg altid var flittig og aldrig gjorde blaa Mandag samt gjennem min Rutine som Sætter vandt jeg ogsaa min Principals Agtelse, saaledes at Tiden gik paa den behageligste Maade.

Paa Trykkeriet sluttede jeg et Venskabsforbund med en ung Mand ved Navn Wygate, hvis Forældre levede i gode økonomiske Omstændigheder og som havde en bedre Opdragelse end almindelig er blandt Bogtrykkere. Han var vel bevandret i Latin og talte perfekt Fransk samt var literært interesseret. Han gjorde mig det Forslag, at vandre hele Europa gjennem med ham, idet vi skulde skaffe os Midler dertil ved fra Tid til anden at arbeide i vort Haandverk. Jeg var nær ved at give mit Tilsagn til Planen, da jeg tilfeldigvis traf en Ven, Mr. Denham, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort under Overreisen fra Amerika, og hvem jeg meddelte mit Forehavende. Han fraraadede mig dette og mente, at jeg hellere skulde reise tilbage til Filadelfia, hvad han selv snart