strax at drikke en Flaske Vin med ham og Oberst French i et nærliggende Hotel. Jeg var, som jeg ikke kan negte for, noget forbauset over dette, og Keimer syntes som lynslaaet. Guvernøren foreslog mig nu at etablere mig selv, og baade han og Oberst French lovede mig al mulig støtte med offentlige Arbeider. Da jeg betvivlede, at min Fader vilde hjælpe mig, sagde Sir William at han vilde medsende en Skrivelse til min Fader, hvor han vilde forklare ham Foretagendets utvivlsomme Lønsomhed. Det blev besluttet, at jeg med næste Skibsleilighed skulde reise tilbage til Boston. Imedens skulde Planen holdes hemmelig, og jeg fortsatte at arbeide hos Keimer som før.
Guvernøren bad mig engang imellem til Middag, hvad jeg betragtet som en stor Ære for mig, saameget mere, som han behandlede mig med udsøgt Forekommenhed.
I Slutningen af April 1724 var en liden Seilbaad klar til at afgaa til Boston. Jeg bad Farvel med Keimer under Paaskud af at jeg skulde besøge mine Forældre. Efter en stormfuld Reise, som varede næsten 14 Dage, kom vi til Boston.
Jeg havde nu været borte fulde syv Maaneder, uden at mine Forældre eller Slægtninge havde hørt noget fra mig. Min Familie var forbauset over min uventede Tilbagekomst, men alle, undtagen min
