havde talt med i Newyork, og som havde reist tilhest og saaledes var kommet hid før mig. Han forestillede mig for sin Søn, som modtog mig høflig og lod servere Frokost for mig, men meddelte mig imidlertid, at han intet Arbeide havde for mig, da han allerede havde engageret en anden Svend. Han tilføiede dog, at der nylig havde etableret sig en anden Bogtrykker paa Stedet, ved Navn Keimer, som maaske kunde skaffe mig Beskjæftigelse. Men hvis saa ikke skulde være Tilfælde, saa vilde jeg være velkommen i hans Hus for her og der at gaa ham tilhaande, indtil der fandtes en bedre Anledning for mig.
Den gamle Bradford tilbød sig at introducere mig hos den nye Bogtrykker. Da vi kom til denne, sagde han:„ Nabo, jeg bringer Dem en Standsfælle; maaske De kunde have Brug for ham“.
Keimer gjorde mig nogle Spørgsmaal og lod mig ogsaa gjøre nogle Prøver med Sætning. Han meddelte mig, at han vistnok for Tiden ikke havde noget Arbeide for mig, men snart vilde kunne beskjæftige mig. Samtidig meddelte han den gamle Bradford, som han ikke kjendte, men holdt for en ham velsindet Borger af Byen, sine Projekter og sine Forhaabninger for Fremtiden. Bradford, der passede sig vel for at meddele ham, at han var Fader til hans Konkurrent, forsøgte at faa vide, hvorpaa hans Forhaabninger grundede sig. Dette skeede i mit
