Øvelse heri, at jeg ofte vandt Seir over Personer, som var mig overlegne i Forstand.
Jeg vedblev at benytte denne Methode i flere Aar; men kom senere mere og mere bort derfra, og bibeholdt kun den Sædvane at opkaste bedskedne Tvivl. Aldrig brugte jeg, naar jeg opstillede en Sætning, som kunde bestrides, Ord som: sikkert, utvivlsomt eller lignende, som kunde give det Udseende af at jeg haardnakket holdt paa min Mening. Jeg sagde heller: Jeg forestiller mig, jeg formoder, det synes saa, at Sagen paa Grund af det og hint, forholder sig saa eller saa; eller: hvis jeg er rigtig underrettet. Denne Sædvane har bragt mig mange Fordele, naar jeg havde Anledning til at paatvinge andre mine Meninger. Naar du ønsker at belære, men udtaler din Mening bestemt og giver dig Udseende af at ville belære, saa vil du kun vække Modstand og aflede Opmerksomheden paa dig. Vil du derimod lade dig belære og drage Nytte af andre, men giver dig Udseende af at holde strengt paa dine egne Meninger, saa vil altid beskedne og forstandige Mænd, som ikke er venner af Stridigheder, rolig lade dig forblive i din Vildfarelse. Saalænge du benytter denne Methode, kan du ikke haabe at omvende dine venner. Jeg tror i Sandhed at kunne sige med Pope, at „Mangel paa Beskedenhed stedse viser Mangel paa Forstand“.
