for at tabe den anden Halvdel ved at søge at øke denne. Da han havde naaet sit første Maal: økonomisk Uafhængighed, satte han sig høiere Maal end at erhverve sig mere Rigdom; han uddannet sig videre for at kunne tjene sin By og sit Fedreland. Da han var 42 Aar, mente han sig moden til at kunne deltage i det offentlige Liv, hvor han omsider høstede de høieste Udmerkelser, som nogen kunde faa. Det var til en Begyndelse mindre Ting af kommunal Art, han interesserede sig for; senere større Sager, og en Række af kommunale Institutioner kunde takke Franklin for hans Initiativ og Opofrelser. Imidlertid fremtraadte Franklin nu mere og mere som Statsmand. England, som var skinsyg og mistænksom overfor Amerika, søgte ved Uretfærdighed og Undertrykkelse at tugte de fremadstrævende amerikanske Kolonier. Trakasserier af forskjellig Art havde længe været igang fra Englands Side. Handelen med Kolonierne havde været meget fordelagtig for England; thi det havde Monopol paa Handel og Skibsfart. Enkelte Næringsgrene, som Amerikanerne selv kunde have drevet med Fordel, var forbudt af den engelske Regjering. Disse store Indtægter for Statskassen og for hele Folket, som Englænderne havde af sine amerikanske Kolonier, satte de paa Spil ved sin Have- og Herskesyge, idet de forsøgte at paalægge dem nye Byrder.
