Daler. En saadan Kapital, hastigt omsat af en virksom Mand, giver anseelig Fordel.
Betænk det Ordsprog: „En god Betaler er Herre over andre Folks Pengepung“. Den, som er bekjendt for at han betaler nøiagtig og punktlig til bestemt Tid, har stedse og ved Leilighed alle Penge, som hans Venner kan undvære, i sin Magt. Dette er ofte af største Nytte. Næst Virksomhed og Sparsomhed bidrager intet mere til at hjælpe en ung Mand frem i Verden, end Nøiagtighed og Ærlighed i alle Forretninger. Behold derfor aldrig laante Penge en Time over den bestemte Tid, naar du ikke vil, at din Vens Pung maaske stedse skal blive lukket for dig.
De ringeste Smaating, som har Indflydelse paa en Mands Kredit, maa iagttages. Lyden af din Hammer Klokken fem om Morgenen eller Klokken ni om Aftenen gjør, at dine Kreditorer, naar de hører den, har Taalmodighed i endnu sex Maaneder. Men ser han dig eller hører han din Stemme i et vertshus, saa lader han dig kræve for sine Penge næste Dag, og presser dem af dig af Frygt for at tabe dem.
Den, som betaler godt, beviser desuden, at han tænker paa sin Gjæld. Det giver dig Anseelse som en eftertænksom saavel som en retskaffen Mand, og det formerer din Kredit.
Vogt dig for at betragte alt hvad du har, som din Eiendom, og at indrette dig derefter. I denne Vild-