siger den fattige Richard i en anden Almanak. Den Flittige behøver ikke at ønske, og den, som lever af Haab, maa gaa sulten i Grav. Uden Umage kommer aldrig gode Dage. Derfor ikke Hænderne i Lommen; for da bliver de altid tomme. Har jeg ingen Jord til at ernære mig, hjælper jeg mig med Haanden; men har jeg Jord, tager jeg selv fat med mine Hænder, fordi den er forgjældet og der maa svares Skatter af den. Den, som har et Haandverk, har en Kapital, og den, som har et godt Hoved, har et fordelagtigt Æreshverv. Men man faar drive sit Haandverk og bruge sit Hoved, ellers kan hverken Formue eller Embede betale vore Skatter og Afgifter. Den, som arbeider dør ikke af Sult. Fattigdom kan vel staa foran den fattige Mands Dør, men den kommer aldrig indenfor Døren. Ei heller kommer Skatteopkræveren og Rettens Tjener over hans Dørtærskel; thi Fliden betaler Gjælden, medens Modløshed formerer den. Har du ikke fundet nogen stor Skat, og har ingen rig Slægtning indsat dig til Arving, saa husk, hvad den fattige Richard siger: Flid er Lykkens Moder, og den Flittige giver Gud alt. Dyrk din Ager, medens den Dovne sover, og du har Rom baade til at sælge og til at gjemme. Arbeid idag, thi du kan ikke vide, hvad der kan forhindre dig imorgen. Et idag er mere værd end to imorgen. Opsæt aldrig til imorgen, hvad du kan gjøre idag. Hvis du tjente hos en snild Herre,
Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/101
Utseende