og ingen har under otte francs pr. dag. Og alligevel kan jeg konkurrere med hvem som helst, men det har jeg ogsaa mine intelligente arbejdere at takke for... — Men at strejfe om i dette svarte hul kan vel ikke interessere Dem, hvad? Jeg tror vi gaar paa udstillingen, jeg. Hvad sier De om det? Ja, naturligvis, De har jo været der mange gange før, men der er altid noget nyt. Omnibusen gaar lige forbi her, og saa tar vi med den nedover til Notre Dame, saa ser vi indom paa Morguen med det samme, og siden kan vi jo gaa med en af sejnebaadene nedover til Pont d’Alma. Hvad sier De om det, De, Bertoïa?
Jo, Bertoïa fandt det glimrende. Jeg saa det paa ham, at han fryded sig som et barn over den herlige dag, som vi vilde komme til at tilbringe....
— Og vi kjørte gjennem brede, trærige avenuer, gjennem trange, mørke smaagader, og fra omnibusens tag sad vi og saa ind i anden etage paa de mange, mange huse, som gled forbi os. Hjem efter hjem aabned sig for os: rige, pragtfulde, med glinsende fløiel langs brede vægge, med svigtende divaner og dejlige
