Side:Bjørnstjerne Bjørnson - Artikler og taler 1.djvu/347

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
343

som efter deres Mening er høit ophøiet over enhver menneskelig Dom. Det kom nu an paa at straffe den forvovne, det kom an paa at ramme ham paa det ømfindtligste» (ved at faa ham kastet som Studentersamfundets Formand). — Bjørnson blev dog gjenvalgt med 272 mod 252 Stemmer. En Uge før Valget havde Bjørnson offentliggjort følgende Fortsættelse af sin Artikel.]

A. M. Schweigaard. (II)
(«Norsk Folkeblad», 12. Marts 1870.)


Vi har maattet vente paa det Billede, som fremstiller Sørgefesten i Trefoldighedskirken. Hele denne storartede Gravlægning vil være uforglemmelig for dem, der deltog, og navnlig for Ungdommen, som her fik et mægtigt, fædrelandsk indtryk. En stor Mands Liv giver Klarhed, hans Død tillige; thi da samler en Stund alle Tanker sig om hans Tanker, og da viser det sig, hvormange af dem skal gjøre Folkets Rejse med, hvormange skal stanse med ham, og hvormange allerede har vent om.

Schweigaard optraadte paa første Ting, hvoraf han var Medlem, som Forsvarer af Handelsloven, den han havde været med at faa istand. Den tog et dygtigt Steg fremover mod Handels-Frihed. Ligesaa var han Medlem af den kgl. Kommission, der forberedte Toldloven af 1845. Loven var et stort Fremskridt, idet den paa den ene Side ordnede Stortingets Forhold til Tolden[1]; paa den anden friede den Vare-Forsendelsen for mange hæmmende Baand. Det var i Told-Spørsmaalene, at Schweigaard havde størst Brug for sine statsøkonomiske og statistiske Kundskaber, paa hvilke han i en Aarrække holdt Foredrag, hvis Hovedsætninger nu bærer hele Systemet. Her har hans Stortings-Virksomhed været størst. Om hans Foredrag over Bank- og Penge-Væsen kan noget lignende siges. I de ni Aar, Sjøfartsloven gik frem og tilbage i Tinget, havde S. som Komité-Formand megen Indflydelse paa den. Overhovedet har alt, som hører til Handel, industri, Sjøfart, Kommunikations-Væsen, i ham havt en mægtig Forkjæmper, og alt det, der hørte til Oplysnings- og Videnskabs-Væsenet, havde en ikke mindre. Hans Arbejde for Samvittigheds-Frihed blev med Rette erindret ved Graven.

  1. Hvad der i Tinget skulde ordnes ved Lov, og hvad alene kom ind under simpel Beskatnings-Myndighed.