Hopp til innhold

Side:Bjørnson - To Taler.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

mishandler de den nationale Aand, krænker de Samvittighederne, de tramper ned vort Sprog, der er bare en Mening om det. Da jeg nu er Nordmand, vil jeg sige Jer, at om I vil vide Nordmændenes Mening om det, er den akkurat den samme som Jeres, nemlig, at Tyskerne egentlig haaner os, saa længe dette staar paa.

Her er samme Forhold som før med Sverig. Det kunde have indtaget den ledende Stilling blandt os, som det fortjener, det er jo det store Folk, det mest berømte Folk, det kunde være, hvad man kalder primus inter pares, det første mellem Ligemænd. Akkurat det samme siger jeg om Tyskland. Det kunde anføre alle Nord- og Sydgermaner, og det driver en Politik, som gør det umuligt. Det er blindt; der er ikke Fremtidssyn i det.

Men hvad saa? Jo, Faren kan ophæves, hvis vi ikke kommer alene, vi smaa Stater, men lægger an paa at faa et Forbund af alle Germaner eller Tevtoner eller Gother, der er saa mange Navne, men jeg tror, man især stanser ved Navnet alle Syd- og Nordgermaner, i Tyskland, i Østrig, i Holland, i