Side:Bjørnson - Engifte og mangegifte.djvu/44

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


den, men det almindeligste, — skjønhedsidealer, som flerkoneriet har alet. Vore læger er utvilsomt ikke endnu vore etiske rådgivere i det mon, som de burde være; men i dette stykke har de gjort ret for sig; her har de advaret. Desuagtet — vore unge piger snører sig med dødsforagt, og mødrene samtykker! Gå nu ud fra dette ene lille drag og se rundt i livet, om der ikke er fuldt af lignende. Vi ser ikke, hvad arv vi sidder i.

Sluttelig et ord til de unge mænd, som kanske nu hører mig. På den lille norske krigsskole stod engang et etisk talent af øverste rang; det var den senere biskop Jørgen Moe. Han skinnede sig således ind i ungdommens tro ved sin tale, sit foredøme, at flere af hans elever sluttede et forbund indbyrdes bl. a. også om at komme kyske ind i ægteskabet. Tilfældet har gjort mig vidende om, at bare ved at høre dette forbund omtale er flere lignende blit stiftet, nogen af bare to sammen, så ivrige var de. Vi skal tro på ungdommen! Den higer efter at vie sine kræfter til det ædleste; men så må det også for alvor sættes op for dem. Om der var talt til os ældre, da vi var unge, som jeg nu har prøvd at gjøre det her, jeg tænker, vi havde båret os anderledes ad, og at meget for os i dette land også nu var anderledes. Skal vi få det derhen, så må her tales ud.

En ædel veninde i Stockholm meddelte mig følgende: Dengang det blev kjendt, hvad for udsvævelser nogle ynglinge i de højere skolers øverste