Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/75

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
LXXV

stændig biskop. I den anledning nævnes Ludvig Munk;[1] men for øvrigt vides der intet om, hvorledes forholdet har været mellem disse to mænd. Derimod lader det til, at biskopen har været adskillig sammen med Ove Juel, der efterfulgte Ludvig Munk og var befalingsmand paa Akershus fra 1583–1588, dog uden tillige at have titel og værdighed som statholder over Norge.

I 1588 blev Axel Gyldenstjerne til Lyngby udnævnt til statholder over Norge og befalingsmand paa Akershus og vedblev at være dette, saa længe Jens Nilssøn levede. Axel Gyldenstjerne var en slægtning og god ven af Tyge Brahe, hvis discipel Peder Jakobssøn Flemløse var hos ham paa Akershus i det første par aar af hans ophold dersteds. Han omtales i Tyge Brahes „astronomiske breve“ paa en venskabelig maade og gjorde ialfald ved en leilighed den store astronom en tjeneste.[2] Axel Gyldenstjernes navn er selvstændig bekjendt i literaturhistorien, forsaavidt som han længe har været tillagt forfatterskahet til et bekjendt arbeide over den nordiske syvaarskrig. Nu ansees han riktignok ikke for at være dettes egentlige forfatter; men man gaar dog fremdeles ud fra, at det er bygget paa hans forarbeider Og optegnelser Man ser, at Axel Gyldenstjerne endnu i sine sidste dage har ført en dagbog over, hvad han oplevede under en mærkelig reise, og det synes, som om han har havt baade den sans og den interesse, som driver en mand til at nedskrive sine bemærkninger om, hvad han oplever. Paa flere maader har

  1. Smlgn. ovenfor, pag. XLI sqv.
  2. Landgreve Vilhelm af Hessen havde forskjellige gange anmodet Tyge Brahe om at skaffe ham nogle rensdyr, (rangifer, eller urigtig rix eller orix, om hvilke der i Tyskland var udbredt meget overdrevne forestillinger), og denne henvendte sig igjen til Axel Gyldenstjerne. Omsider lykkedes det efter megen korrespondanse og sagen at faa fat paa 5 elsdyr, af hvilke 2 brugtes til Uranienborg; men da disse dyr naaede saa langt, var landgreven død, og Tyge Brahe skrev i den anledning til hans søn, landgreve Maurits, om ikke han vilde have dem, og lod dem afgaa. Dette sidste brev er dateret Uranienborg 22 December 1596. Tychonis Brahe Epistolæ astronomicæ (Uranienborg, 1596), s. 195, 200, 204, 210, 214, 306. Smlgn. Tychonis Brahei vita, authore Petro Gassendo (ed. 2da, Hagæ-Comitum 1655, s. 119 og 125, hvor den samme beretning om Axel Gyldenstjerne er omtalt. Hos Gassendus staar der i denne anledning en ganske mærkelig notits om skiløbning, at der i Norge var folk, qui par altas & nive coopertas rupes levigatis asseribus ad pedum plantas subligatis, ea velocitate currunt, ut etiam cervos assequuntur. Kilden herfor er en meddelelse fra Axel Gyldenstjerne til Tyge Brahe (Epist. astr., s. 214). Smlgn. ogsaa Danske magasin, II, s. 280.