Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/743

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

535 hustru Bennte haffde nu vdj acht at lade i dag hente deris daat- ters lijg hiem och lade begraffue, huilckenn døde vdj Oddeuald aff den farlige siuge blodsott nu forgangen Tisdag den 9. Augusti der klockenn kunde være 8. om morgenen. Huor hun vaar att skulle lære att sye.Z – Siden fore wi tuert offuer Aabyfiord til Rudz siøbo,Z der lagde wi vdj land, och da vaar her Jens vdj Sodenes“ och hans capellan tilstede met heste, saa och leensmanden Mogens Berhnnssøn. Der effter droge wi til prestegaarden i norduest 1 fiering fra strandenn, men IZ, mijll fra Bro. 0ch komme wi did til her Jens paa Sodeness der klocken kunde vere 9. slætt. Och da kom hans hustru ved naffn Ellin Hansdaatter vd imod bispen endog der er ickun 8 dage, siden hun føde en vng søn. Oc siden gick bispen strax op paa sitt kammer. 0ch der giorde hand samme dag baade middags och afftens maaltid. Denvey som wi fore fra Bro och til Sodeness haffuer wi til- forn dragitt, och findis flittigen antegnitt vdj den visitatz bog her nest tilforn. Samme dag den l5. Augusti smucht klart solschien sønden ochsaa- vind men imod afftenen nogett regn. .;§§.. – C?“ Then 16. Augusti visiterit bispenn hoffuit kircken paa So- deness och predickett hand dett euangelium Mar. 7. som falt i 8sudags. Och haffde 3. parten “ I. 0m den døffue och dumme menniske. 2. 0m dem som samme menniske framførde til Herrenn, och huorledis hand det helbreder. 3. 0m denne almues tacksigelsse, vdj huilcken wi haffue it herligt exempell Siden der predicken vaar vde haffde bispen sin formaning thill almuen der sammestedtz om Gudtz ords hørelse, och andett som hand pleyer att paaminde sognefolckit om. Z Denne bemærkn.ing savner ikke interesse. Preaten bar a1tsaa sendt sin datter til den nær-meste kjøbstad for der at lære at sy, hvorved neppe alene has- været ment, at hun sku1de erhverve den simple faar-dighed at ey klædnings- stykker, men og-saa at blive oplært i den mere kn.nstfærdige udsyning, som paa hin tid var i mode. Efter det nære for-hold, hvori presterne overhovedet stode til sine menigheder, maa det igien antages, at saadanne udlærte preste- dstre have sagt at bibringe sine omg-ive1ser paa landet færdighed i de samme kunste1–, som de selv havde ti1egnet sig. ’ 8Iu1gn– ovenfor, s. 223 flg. . fiIfiIgn. ovenfor, s. 224, note 5.