Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/70

Denne siden er korrekturlest

LXX

dog maaske hr. Finn (Vincentius Sigvardini), der senere, rigtignok efter Jens Nilssøns død, kom under jesuitisk paavirkning paa sine udenlandsreiser. Hr. Finn kan muligens have været en søstersøn af biskopen.^[1]

Jens Nilssøns omgangskreds indbefattede ikke alene mænd af den lærde stand. Til den hørte endvidere landets fornemste slægter og dets høieste verdslige embedsmænd, mellem hvilke ogsaa biskopen færdedes, og hos hvem han baade paa sine visitatsreiser og ved andre leiligheder var en hædret gjæst. Inden adelen var neppe nogen slægt, med hvilken Jens Nilssøn saa længe havde været inderlig forbunden, som med familien Jernskjæg paa Fritsø. Til denne var han knyttet meget nær, lige fra den tid, da han i Oslo skole havde Peder Iverssøn Jernskjæg^[2]

↑ Smlgn. ovenfor, s. 473, hvor det omtales, at hr. Find Siuerdsen 1597 drog i visitats med biskopen, og at Anne Siuerdsdaatter kom ned paa bryggen for at tage afsked med dem. Er denne Anne opkaldt efter den samme, som Jens Nilssøns ældste datter, og en datter af hans søster Margrete (pag. XIII seqv.), der var i biskopens hus, er det heller ikke urimeligt, at hr. Finn var hendes broder.
↑ Peder Iverssøn Jernskjæg var ifølge Hans Jakobssøn Jersins Tuende lijgprædickener (1617, 4^to) født paa Fritsø „Torssdagen nest for S. Pauli conversionis“. Smlgn. ovenfor, s. XXII, note 1. Hans forældre vare Peder Iverssøn, kgl. befalingsmand over Bratsberg len og Gimsø kloster, og fru Karen Galde, datter af Oluf Galde til Tom. Indtil han var 7 aar gammel, opdroges han hjemme, gik derpaa 3 aar i Oslo skole og blev saa sendt „til Rostock at lære sprocket, saa oc beuandre sig udi andre Tydske Stæder, oc affue sig udi atskillige Redderlige gierninger, huor den S. Mand haffuer opholdet sig paa try Aars tijd“. Derefter tilbragte han 3 aar hos sin slægtning (faderens brodersøn) Hans Lauritssøn til Odenstrup i Sjæland, der var kongens skibsadmiral. Derefter blev Peder Iverssøn „sæt til Erlig os Velbyrdig Christopher Valckendorp til Glorup, os paa try Aars tijd udi hans Tieniste, lod sig bruge udi den anden Suenske Feyde, som en Erlig Adels mand vel anstod“. Da nu i mellemtiden hans fader, Iver Pederssøn, var bleven svag og skrøbelig, blev han kaldt hjem til denne paa Fritsø, „oc der hand haffde været hiemme paa it halff Aars tijd, kallede Gud hans salig Fader“. Peder Iverssøn levede saa i 10 aar paa sin fædrene gaard sammen med sin søster, jomfru Ulvilde Iversdatter, indtil han 28 Oktober 1579 ægtede Margrete Breide. (Smlgn. Norsk historisk tidsskr. 2. række, II, s. 387). Bryllupet blev holdt af Povel Huitfeldt i Halmstad. Seks aar efter bryllupet blev han af kongen forlenet med Brunla og Numedsls len, som han havde i 31 aar, „oc i midler tid sag beflitet at holde huer ved Norgis Low oc Ræt, den Fattige lige saa vel som den Rige, oc altid lagt seg effter at vilde haffue alle oc en huer baade fattig oc rig til Vens, saa meget rimeligt vaar: huilcket hand oc erlanget haffuer, saa at mangen baade inden os vden Lands, kiender hans Naffn oc rycte til gode, oc veed der aff at sige“. Peder Iverssøn var en mand, der flittig søgte sin sognekirke i Hedrum og der nød det høiværdige sakramente, hvorhos han ogsaa „selff hiemme udi sit Huss haffuer offuet oc beflitet sig vdi all Gudfryctighed met daglig oc idelig Bøn til Gud, oc læsning, vdi atskillige Bøger, vddragne af den hellige Scrifft“. Presterne holdt han altid i ære. Da han i sine sidste leveaar blev „saa besuæcket oc skrøbelig, at hand sin sognekircke icke kunde besøge, haffuer hand dog icke kundet eller vildet ladet falde oc offuergiffue det, som han aff Baarnsbeen vaar vdi optuctet oc opdragen, som er GVds fcyct: men haffuer selff ladet ordinere Hoffprædickantere paa sin Gaard Fritzøe, oc dennem rigelig oc vel betalt oc lønnet, paa det hand altid kunde haffue dennes neruærendes hoss sig, tale oc conferere met dennem, om det som Gud oc hans egen Salighed tilhørds oc der effter om Søndagen oc hellige Dage, kunde haffue den seduanlige Kircketieniste, met Bøn, met Messe, met det hellig oc høyuærdig Sacramentis uddelelse, oc IEsu Christi Euangelij forklaring oc vdleggelse“. I denne stilling havde han først hr. Kristofer Hanssøn, som derefter blev sogneprest til Stokke i Tønsberg len, og kaldte siden hr. Hans Jakobssøn Jersin, som i 5 aar var „Hoffprædicker, paa forneffnde hans Gaard Fridtzsø“, og saa (i 1613) blev sogneprest til Hedrum. Efter denne tid gav Peder Iverssøn Hans Jakobssøn og hr. Kristofer Pederssøn, „som vdi lige maade er hans sogneprest til en hans sædegaarde Brunlaug“, hver en aarlig pension for at holde gudstjeneste for ham paa hans gaard. „Vdi samme sin Gaards Kircke“ nød han ofte sakramentet; vare han og hans hustru saa svage „at de icke kunde formaa at gaa op til Kircken, da haffuer han ladet holde tieniste i sin Fruerstue; for sig, sin Hustru, barn og folk“. I kirken havde han stadig med sig en bønnebog, hvorefter han straks gjorde sin bøn til Gud, samt ligeledes, saasnart evangeliet var læst for alteret, og siden efter velsignelsen og naar tjenesten var endt. Peder Iverssøn var en meget godgjørende mand og var meget afholdt af sine tjenere. I sit ægteskab havde han 2 børn, datteren Emerentse, der ægtede Claus Brockenhus til Søndergaard og overlevede sin fader, samt sønnen Iver Pederssøn, der døde i 1615. Sorgen over denne bidrog meget til at fremskynde Peder Iverssøn død. I de første dage af Oktober 1616 havde han paa Fritsø besøg af befalingsmanden over Tønsberg len, Gunde Lange, samt hans hustru, fru Anne, fru Bodel Galde, Alexander Nettelhorst og Anders Blomme, hvilke det faldt ham vanskeligt at skilles fra. De reiste den 3die ved middagstid, og Peder Iverssøn sagde da, at de ikke saaes mere i denne verden. En times tid efter blev han meget daarligere og lod da kalde til sig Dr. Peder Alfssøn, som var paa Fritsø og gjorde sig al mulig flid med at helbrede ham. Om natten tilbød hans hustru, fru Margrete Breide, hans datter fru Emerentse og hendes mand Claus Brockenhus, hans svoger Knud Knudssøn med hans hustru, fru Karen Prosdatter, og fru Inger, Nils Munds, at ville vaage hos ham, hvad han dog ikke vilde tilstede, idet han sagde, at han vilde tilkalde dem, hvis han følte sig svagere. Han sagde ogsaa: „Denne er min Fødsels Nat, den bliffuer maa min Døds nat.“ Om morgenen bleve de, som vare paa Fritsø, tilkaldte, nemlig, foruden de allerede nævnte, jomfru Berite Knudsdatter, Jørgen Urup, jomfru Emerentse Rosenkrants, jomfru Karen Lange, jomfru Margrete Aschersleben og Pros Mund. Jomfru Berite havde vaaget hos den døende med Hans Jersin, Dr. Peder Alfssøn og to af hans tjenere. Døden indtraf om morgenen kl. 8 den 4de Oktober.

[1] Smlgn. ovenfor, s. 473, hvor det omtales, at hr. Find Siuerdsen 1597 drog i visitats med biskopen, og at Anne Siuerdsdaatter kom ned paa bryggen for at tage afsked med dem. Er denne Anne opkaldt efter den samme, som Jens Nilssøns ældste datter, og en datter af hans søster Margrete (pag. XIII seqv.), der var i biskopens hus, er det heller ikke urimeligt, at hr. Finn var hendes broder.

[2] Peder Iverssøn Jernskjæg var ifølge Hans Jakobssøn Jersins Tuende lijgprædickener (1617, 4^to) født paa Fritsø „Torssdagen nest for S. Pauli conversionis“. Smlgn. ovenfor, s. XXII, note 1. Hans forældre vare Peder Iverssøn, kgl. befalingsmand over Bratsberg len og Gimsø kloster, og fru Karen Galde, datter af Oluf Galde til Tom. Indtil han var 7 aar gammel, opdroges han hjemme, gik derpaa 3 aar i Oslo skole og blev saa sendt „til Rostock at lære sprocket, saa oc beuandre sig udi andre Tydske Stæder, oc affue sig udi atskillige Redderlige gierninger, huor den S. Mand haffuer opholdet sig paa try Aars tijd“. Derefter tilbragte han 3 aar hos sin slægtning (faderens brodersøn) Hans Lauritssøn til Odenstrup i Sjæland, der var kongens skibsadmiral. Derefter blev Peder Iverssøn „sæt til Erlig os Velbyrdig Christopher Valckendorp til Glorup, os paa try Aars tijd udi hans Tieniste, lod sig bruge udi den anden Suenske Feyde, som en Erlig Adels mand vel anstod“. Da nu i mellemtiden hans fader, Iver Pederssøn, var bleven svag og skrøbelig, blev han kaldt hjem til denne paa Fritsø, „oc der hand haffde været hiemme paa it halff Aars tijd, kallede Gud hans salig Fader“. Peder Iverssøn levede saa i 10 aar paa sin fædrene gaard sammen med sin søster, jomfru Ulvilde Iversdatter, indtil han 28 Oktober 1579 ægtede Margrete Breide. (Smlgn. Norsk historisk tidsskr. 2. række, II, s. 387). Bryllupet blev holdt af Povel Huitfeldt i Halmstad. Seks aar efter bryllupet blev han af kongen forlenet med Brunla og Numedsls len, som han havde i 31 aar, „oc i midler tid sag beflitet at holde huer ved Norgis Low oc Ræt, den Fattige lige saa vel som den Rige, oc altid lagt seg effter at vilde haffue alle oc en huer baade fattig oc rig til Vens, saa meget rimeligt vaar: huilcket hand oc erlanget haffuer, saa at mangen baade inden os vden Lands, kiender hans Naffn oc rycte til gode, oc veed der aff at sige“. Peder Iverssøn var en mand, der flittig søgte sin sognekirke i Hedrum og der nød det høiværdige sakramente, hvorhos han ogsaa „selff hiemme udi sit Huss haffuer offuet oc beflitet sig vdi all Gudfryctighed met daglig oc idelig Bøn til Gud, oc læsning, vdi atskillige Bøger, vddragne af den hellige Scrifft“. Presterne holdt han altid i ære. Da han i sine sidste leveaar blev „saa besuæcket oc skrøbelig, at hand sin sognekircke icke kunde besøge, haffuer hand dog icke kundet eller vildet ladet falde oc offuergiffue det, som han aff Baarnsbeen vaar vdi optuctet oc opdragen, som er GVds fcyct: men haffuer selff ladet ordinere Hoffprædickantere paa sin Gaard Fritzøe, oc dennem rigelig oc vel betalt oc lønnet, paa det hand altid kunde haffue dennes neruærendes hoss sig, tale oc conferere met dennem, om det som Gud oc hans egen Salighed tilhørds oc der effter om Søndagen oc hellige Dage, kunde haffue den seduanlige Kircketieniste, met Bøn, met Messe, met det hellig oc høyuærdig Sacramentis uddelelse, oc IEsu Christi Euangelij forklaring oc vdleggelse“. I denne stilling havde han først hr. Kristofer Hanssøn, som derefter blev sogneprest til Stokke i Tønsberg len, og kaldte siden hr. Hans Jakobssøn Jersin, som i 5 aar var „Hoffprædicker, paa forneffnde hans Gaard Fridtzsø“, og saa (i 1613) blev sogneprest til Hedrum. Efter denne tid gav Peder Iverssøn Hans Jakobssøn og hr. Kristofer Pederssøn, „som vdi lige maade er hans sogneprest til en hans sædegaarde Brunlaug“, hver en aarlig pension for at holde gudstjeneste for ham paa hans gaard. „Vdi samme sin Gaards Kircke“ nød han ofte sakramentet; vare han og hans hustru saa svage „at de icke kunde formaa at gaa op til Kircken, da haffuer han ladet holde tieniste i sin Fruerstue; for sig, sin Hustru, barn og folk“. I kirken havde han stadig med sig en bønnebog, hvorefter han straks gjorde sin bøn til Gud, samt ligeledes, saasnart evangeliet var læst for alteret, og siden efter velsignelsen og naar tjenesten var endt. Peder Iverssøn var en meget godgjørende mand og var meget afholdt af sine tjenere. I sit ægteskab havde han 2 børn, datteren Emerentse, der ægtede Claus Brockenhus til Søndergaard og overlevede sin fader, samt sønnen Iver Pederssøn, der døde i 1615. Sorgen over denne bidrog meget til at fremskynde Peder Iverssøn død. I de første dage af Oktober 1616 havde han paa Fritsø besøg af befalingsmanden over Tønsberg len, Gunde Lange, samt hans hustru, fru Anne, fru Bodel Galde, Alexander Nettelhorst og Anders Blomme, hvilke det faldt ham vanskeligt at skilles fra. De reiste den 3die ved middagstid, og Peder Iverssøn sagde da, at de ikke saaes mere i denne verden. En times tid efter blev han meget daarligere og lod da kalde til sig Dr. Peder Alfssøn, som var paa Fritsø og gjorde sig al mulig flid med at helbrede ham. Om natten tilbød hans hustru, fru Margrete Breide, hans datter fru Emerentse og hendes mand Claus Brockenhus, hans svoger Knud Knudssøn med hans hustru, fru Karen Prosdatter, og fru Inger, Nils Munds, at ville vaage hos ham, hvad han dog ikke vilde tilstede, idet han sagde, at han vilde tilkalde dem, hvis han følte sig svagere. Han sagde ogsaa: „Denne er min Fødsels Nat, den bliffuer maa min Døds nat.“ Om morgenen bleve de, som vare paa Fritsø, tilkaldte, nemlig, foruden de allerede nævnte, jomfru Berite Knudsdatter, Jørgen Urup, jomfru Emerentse Rosenkrants, jomfru Karen Lange, jomfru Margrete Aschersleben og Pros Mund. Jomfru Berite havde vaaget hos den døende med Hans Jersin, Dr. Peder Alfssøn og to af hans tjenere. Døden indtraf om morgenen kl. 8 den 4de Oktober.

[1]

[2]