Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/657

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
449

langs vd met Glommen som wi haffde paa den høyre haand, til Fundefaass.[1] Och ligger bispens gaard Funde der strax hoss paa dett søndre land i sudoust 1 pilskud fra forne foss. Och er derfra oc til Næs ½ mijll.

Lidet tilforn at wi komme til Fundefoss gaff bispen her Christiern forloff at fare hiem.

Siden fore wi fra forne Fundefaass i nordoust langs vd met Glomen paa den nordre side 3 eller 4 pilskud om en ødegaardt heder Biertnes liggendis paa den høyre haand.

Saa therfra i nordnordoust ½ mijll langs vd met Glommen, och offuer samme elff, thill en gaard heder Gierdsøe[2] liggendis østen elffuen, der fore wi igennom gaarden, oc er den første gaard i Strømssognn. Saa derfra i nordoust 1 fiering til Vllern kircke annex til Strøm. Der skiffte wi heste vdj den gaard som ligger hoss kircken sønden for oc kallis Vllern huor bispen ocsaa gaff her Søffren forloff at fare hiem, effterat her Niels paa Strøm[3] vaar komen til hannem.

Siden fore wi therfra i nord ½ fiering til en ødegaard kallis Sandenes, igiennom gaarden. Saa atter offuer Glommen paa den vestre side, oc offuer en aass heder Trantaass i nordoust 3 fieringer til en gaard heder Mangesett liggendis paa den høyre haand hoss veyen. Siden therfra i nordoust ½ fiering til Glommen,[4]

  1. Efter den her meddelte beskrivelse har veien i slutningen af det 16de aarhundrede gaaet meget nærmere ved Glommen, end den senere har gjort. Den gaar fremdeles, ligesom i 1597, forbi gaardene Ullershoug og Ler, derpaa over den lille elv, der i nyere skrifter kaldes Uven eller Uva og kommer fra Stensøen i Eidsvold, samt paa sit løb gjennem Næs prestegjæld passerer gaarden Skjørli (efter amtskartet) eller, som den her kaldes, Sjølid. Nu, som 1597, gaar veien videre forbi Opaker og Frogner, men bøiede saa den gang ned til Glommen, hver man kom til den i texten omtalte fos. I 1597 fulgte man derfra Glommen forbi Bjertnæs, medens veien i nyere tid har gaaet i nogen afstand fra elven. Funnefossen benyttes nu til et stort industrielt anlæg.
  2. Gjersøien i Søndre Odalens prestegjæld, Ulleren sogn.
  3. Hr. Nils Bjørnssøn sogneprest til Strøm eller Søndre Odalen, er allerede omtalt i det foregaaende, s. 112, note, i anledning af, at biskopen paa sin visitatsreise til Baahuslen i 1594 traf sammen med hans søn, da denne vendte tilbage fra Kjøbenhavn, hvor han studerede.
  4. Textens fremstilling er ikke ganske rigtig. De reisende siges først at have reist over elven til Gjersøien og derefter passeret Ullern og Sandenæs, som altsaa skulde ligge paa Glommens venstre side (regnet fra dens udspring), medens de i virkeligheden ligge paa den høire. Derpaa skulde de have sat over elven og paa dens høire (vestre) side passeret aasen og Mangset, som dog lig-