Siden effter predicken haffde bispen sin formaning til almuen som hand pleier att giøre, och examinerit dett vnge folck vdj deris børnelerdom.
Samme dag vaar der til giest paa Næs, bispenn, och lennsmanden ther i sognet ved naffn Hans Dockenæss, och hans quinde Birgitte Olsdaatter, her Oluffs daatter paa Gruffue, item Christoffer Berg fordum leensmand i Nessogn. Och 2 eller 3. andre bønder och bønderquinder. Item her Christiern capellanen.
SammeBispens breff til sin hustru Anne Olsdatter. dag schreff bispen sin hustru Anne Olsdaatter till. Och bleff breffuit antuordet samme dag en bonde vdj Næss prestegaard, heder Tolleff Sund, att hand skulle antuorde en ved naffn Oluff Kiølstadt samme breff, at hand schulle lade sin søn føre dett til byen til bispens hustru.
Samme dag fick bispen att vide at her Torckill fordum sogneprest paa Vllensager døde i dett nest forgangen aar 96, Torsdagen for S. Nicolaj afften 2. Decemb.
SammeConstitut: aërea. dag den 6. Januarij smucht klart solschienn ost nordoust vind & ingens frigus. Storm.
♀ Then 7. Januarij hørde bispen her Søffrens capellan her Christern Nielsøns predicken om morgenen tilig paa kammeret. Oc tracterit hand den text: om englernes loffsang.
Siden hørde bispen her Søffren Iffuersens predicken i kircken. Oc tracterit hand det euangelium som falt igaar, om de vise aff Østerlandene.
Samme dag effterat bispen haffde hørt her Søffrens predicken gick hand medt her Søffren, her Suend paa Eidtzuold och her Christiern capellanen heden omkring kircken oc besaae de jordfaldt som der ere skied. Det ene er i vester fra kirckegaarden, ickon hen ved 3. faffne derfra, oc hen vdj Vormen som rinder der strax vesten for, neppelig it pilskud fra kircken och berettet her Søffrenn, at effter det jordfald skiede, opuelde der en kilde strax neden vnder becken, och tilforen, for end det jordfald skiede, vaar der ager.
Item berettet her Søffren, at det græss som staar paa baanden vdj Vormen vel 4. faffne diub, er lige saa salt som det tang som er vdj saltsiø. Saa at naar feet faar det at æde, da kunde de icke lade aff at æde der aff for den sølte (?) skyldt. Siden ginge de øster omkring kirckegaarden oc saae det jordfald som der er skied, for nogen tid lang siden, neder at Glomen (som løber paa den østre side 2 pilskudt fra kircken) huorledes at de store grantræer som
