gaard, baade borgmesterne vdj Skien Peder Schriffuer och Peder Jørgenssen oc talede met hannem om her Michel Matzen, som vaar capellan der tilforn, paa huilcken tid vaar tilstede hoss bispen, her Thomes Andersen, her Seffren paa Bø, her Lauritz i Seude, her Jens vdj Bamble, her Jens Nielsen paa Hollen, her Peder vdj Edanger, her Hans Hiort paa Gierpene oc her Jesper vdj Drangedall. Da lod bispen for borgmesters och her Thomessis bøn och begiering schyld der ved bliffue, at her Michel schal paa en tid lang icke bruge dett prestelige embede for sit fald oc forseelse schyld, oc siden naar hand faar forloff det at bruge igien, da schal [hand] icke vere der i Skien, men en andenstedtz.
Hand schal oc forlige sig met den gode mand som lænit haffuer, om hand haffuer der vdj at sige, och schall der effter vdj nogle gaat folckis aahøring tage schrifft vdj choret eller huor her Thomes siunis.
Siden kallet borgmesterne her Niels Lauritzen til capellan och scholemester der i byen.[1]
Samme thid stedde her Thomes her Ambross til sin medtienner vdj Solem, och schall hand giffue hannem 12. daler om aarit.
Siden der effter som borgmesterne vaar hengaait, talede bispen met presterne om huad brøst och bræck som kunde findes hoss deris sognefolck, at de schulle giffue thet tilkiende. Saa1. talede de om den kiørmesse som bønderne holler oc de icke ville affstaa disligiste 2.ocsaa om den wskickelighet som skier om Søndagerne met druckenschaff vnder tiennisten. Huor om sognepresterne
- ↑ Forholdet mellem Skiens og Solums sognekald var i denne tid noget uklart. Af de i den ældste kapitelsbog i rigsarkivet (Kristiania bispearkiv, 2, h, fol. 40–46) indførte brevskaber viser det sig, at Skiens borgemesters og raad gjorde fordring paa kaldsret til Solum og dets annex Mælum, hvorover bønderne i 1609 førte klage. Det oplystes, at i Syvaarskrigens tid havde en hr. Søfren været prest i Solum og Mælum, og da han var bleven forflyttet til Bøhered, vare de to sogne henlagte til Skien, som da var „gansche liden och ringe for sognepresten“, med at han holdt kapellan i Solum. Saa blev hr. Thomes Anderssen kapellan og fik et par aar senere kaldsbrev som sogneprest, hvad han var i 21 aar. Som sogneprest i Skien holdt han senere undertiden kapellan og undertiden ikke. Da bønderne klagede over den derved voldte forsømmelse, antog han en gang hr. Mikkel som kapellan, hvem bønderne i 1608 efter hr. Thomas’s død søgte om at faa til sogneprest. Ved kongebrev af 1 Mai 1609 blev imidlertid Solum og Mælum indtil videre henlagte til Skiens daværende sogneprest, hr. Hans Jørgenssøn, som annexer.
