muss paa. Den tredie vaar Christenn paa. Thi de vaare smaa baader. Saa droge wi langs ad Vennie vand i sudoust ½ mijll, huilcket vand er it herligt fiskevand, och er icke megit dybt icke vden 2 faffne der som det er diubeste, och gresbaand och er ½ fiering bredt, strecher sig i sudoust och i norduest paa lengden ½ mijll. Saa lagde wi i land ved den østre ende aff vandet, til en aass heder Serenaass (den haffuer sit naffn aff 3. gaarde ligger der tuert ifra i nordoust 3 pilskud. De 2. gaarde ligger vdj en tungaard, men den tredie ligger therfra i suduest).[1]
Der wi komme vdj land ved forschne Serenaass vaar her Peder i Lauerdall ther tilstede. Saa huilte bispenn der och giorde maaltid met her Peder och her Matz och andre.
Der wi haffde faait madt fore wi therfra i sudoust offuer Serensaas ½ mijll til it lidet bygdelaug heder Manaass ligger til Vennie.[2] Der droge wi i øster om en gaard heder Nordbøn och igiennom gaarden, saa therfra 1 pilskud i øster til Grouen, en gaard saa kallet, der oc igiennom gaarden. Saa ther fra i sudoust lige saa langt til en gaard heder Kaldager liggendis paa den venstre haand. Der bleff en dreng stucken nu vor frue afften Mariæ visitationis, saa at tarmene runde vd aff maffuen, och leffde hand it jeffn døger. Hand slog først øret sønder met en øxe paa den som hannem stack.
Strax synden for denne gaard vaar der vdj en kaarss vey en graff vdj jorden som de bruger til at smøge folck igiennom naar de haffue liggit lenge siuge. Om denne graff fore wi (thi den vaar mit i veyen) vdj sønder och i sødoust ½ mijll ond vey oc blød, oc komme til en bro heder Giøtell bro, der fore wi offuer i nordoust, det vaar en slem small bro, saa wi icke kunde ride den men maatte gaa ther offuer.[3]
- ↑ Gaardenes eller rettere grendens navn er Særen; den ligger ved Vinjevandets sydøstlige ende.
- ↑ Manaas er ligesom Særen en af de ni grender, hvori Vinje deltes fra gammel tid, og hvis navne opregnes hos J. M. Lund, Beskrivelse over Øve-Tellemarken (1789), 8. 172 flg.
- ↑ Veien har her gaaet i en helt anden retning end den nuværende veilinje. Medens denne ikke gaar over den fra Vinjevandet kommende elv, gik den gamle vei over denne, forbi Groven og Kalaak, der, hvor nu veien til Næsland fører i S. Maaske har den gaaet helt frem til Næslandsgrenden og forbi Gjelhus og Sandaak ned til Tokeelven, men har saa ikke gaaet nedover til Eidsborg, men lidt i Nordøst op til Gjøttel.
