i sød sødoust ½ fiering igiennom it bygdelaug heder Vassaass bygden, vdj huilcken haffuer verit skiøne gaarde vdj gamle dage och er nu ingen vden nogle ødegaarde, oc komme wi til en ødegaard heder Vaslj,[1] liggendis paa den venstre haand strax hoss, och haffde it stort vand paa den høyre haand, heder Eger vand. (Vdj dette Eger vand faller forne Rødaa ij den nordouste side 1 fiering fra den nørdre ende. Dette vand er ½ mil i sønder oc i norduest, och det gaar megit viget, sønderlige paa den søndre ende. Aff dette vand løber en aa vd i norduest heder Horgen aaen 1 mijll, til Græsuig, der faller hun vdj forne vand Soneren strax synden for Græsuig, 1 fiering fra den søndre ende paa Soneren huilcken ligger strax østen for Gresuig). Saa droge wi langs vd met forne Eger vand hen ved 1 fiering i sudoust saa i søduest ½ parten aff ½ fiering ved enden om dette vand til it veyerskil, som løb i sødoust hen til Vassaass kircke liggendis ther fra 3 pilskud i sudoust. Och er øde. Men i gammel dage brugte de megit affguderj der vdj met deris helligdom. Thj der komme de sammen 3. gange om aarit alt der omkring. Och ligger samme kircke til Sigdalls prestegieldt.[2] Saa fore wi fra dette veyerskiell 4 eller 5 pilskud i suduest til it andet veyerskill, der møder den vey som kommer aff Grenskoug, den vey pleir mand ellers fare om vinteren fra Sigdall och til Flesberg. Saa fore wi fra dette veyerskill 3 pilskud eller 4. til it varp som de kaller Kastet i suduest. (Och der imellum snoffuet bispens hest saa at bispen vaar ner fallen fram offuer hoffuit paa hesten oc hatten røg aff hannem der ved. Thj det vaar en saare slem och veg hest, och wi haffde en ond vey offuer forne aass Graagalten. Ved dette varp slipper Eger vand, saa oc Sigdall, och der pleier de komme och møde met skiusheste af Flesberg, men der wi komme did waare der ingen heste, icke heller her Pouel i Flesberg).
Saa fore wi fra dette varp i synder ½ mijll ond vey stenet och blød sommesteds til en gaard heder Lecknelid som er den
- ↑ Denne gaard ligger ved et stort vand, som her kaldes Ekervandet, paa amtskartet derimod Løvnosvandet. Gjennem Horgeelven har dette afløb til Soneren. – I haandskriftet er paa dette sted i randen tilføiet et rids af vandet med dets forskjellige bugter, samt Rødaaen og Horgeelven.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 4 og note 4.
