Hopp til innhold

Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
LVI

{{{2}}}

Om familien Glad vides for denne tids vedkommende ikke meget. Oluf Glad, der allerede i 1580 nævnes som borgermester i Oslo, levede fremdeles i 1593, men omtales i 1595 som død.[1] Familien holdt sig siden længe i Oslo og Kristiania, hvor den indtil den sidste tid har levet, ialfald i kognatiske led.

I biskopens andet ægteskab fødtes ialt 5 børn. En datter, Magdalena, der blev født i 1587 og opkaldtes efter den første kone, blev kun nogle uger gammel; derefter fulgte i 1588 og 1590 to sønner, Oluf og Nils, af hvilke den første allerede døde i en alder af to aar. En ny Oluf blev født i 1591 og døde i 1595. Det yngste af alle børnene var datteren Margrete, der blev født i 1593 og opkaldtes efter Frants Bergs moder. Da Oluf Glad levede paa den tid, bispens sønner af navnet Oluf kom til verden, er det rimeligt, at de ikke ere opkaldte efter ham, men efter en anden slægtning, der havde det samme navn.

  1. Smlgn. nedenfor, s. 9O og 340, samt Norske rigsregistranter, III, s. 563.