it sund kallis Snarøesund,[1] der igiennom pleier wi fare hen ad Askesogn, men wi fore nu synder mere, om forschne holmer i vester til Ost, liggendis ½ fiering fra holmene, det haffde wi paa den høyre haandt 1 pilskud fra oss. Saa fore wi i suduest[2] vd medt Ostlandet som wi haffde paa den høyre haand, och Gaassøen.Gaassøen paa den venstre haand. I norduest fra Gaassøen, som er 2 eller 3 pilskud lang, ligger en liden laug suart holme ved Ostlandet beder Biørnen.[3]
Der wi slap Gaassøen droge wi derfra i vestsuduest 3 eller 4. pilskud, och siden igiennem it sund kallis Langaarsund i vester ½ fiering langt och er ickon smald kand vere I pilskud offuer sommestedtz, och haffde wi Langaaren, en øe saa kaldet, paa den venstre haand och Brynøen paa den høyre haand. Siden fore wi i norduest 1 fiering om den vestre ende aff Bryndøen om en gaard som der ligger kallis Brynnøenn, offuer Brynøefiorden till it lendestadt heder Syuerdstad stødit.[4] Der lagde wi vdj land och finge mad, och da vaar klocken ved 9. slet. Och der wi haffde faaet mad kom her Peder paa Aske[5] medt hester, der vaar och bispens landbo met sine hester. Saa lagde de salerne paa hesterne och bispenn antuordet roerskarlene Tormo och Søffren korffuen, medt 1 teenfadt och 2 tentalercken och hues mad som ther vaar til offuers, dog hand gaff dem och andre meste parten deraff, och en teenkande och bad dem føre dett hiem och antuordet moder det igienn.
Siden skienchte hand dem 2 marck for deris wmag.
Der effter lagde de vd medt baaden och fore hiem.
- ↑ Da biskopen 18 Septbr. 1593 reiste til Fritsø, fulgte han den samme vei, som denne gang, indtil han kom til Fornebofjorden. Herfra tog han en anden vei, idet han nu drog udenom Ostøen og ikke gjennem Snarøsundet og over Slæben. (Smlgn. s. 79 flg.). – Kavringen er fremdeles navnet paa et skjær eller holme ved Hovedøen. Fladholmene ere rimeligvis de samme holmer, som paa det topografiske rektangelkart kaldes Vasholmene.
- ↑ Oprindelig har staaet: vester, som senere er overstrøget.
- ↑ Paa det topografiske rektangelkart er Bjørnen navn paa en plads, der ligger paa selve Ostøen.
- ↑ Medens biskopen i 1593 reiste mellem Brønøen og Næsøen, lagde han nu veien mellem Brønøen og Langaaren. I begge tilfælde maatte han over Brønøfjorden, eller, som den nu almindelig kaldes, Holmenfjorden, hvor han lagde til land ved Syverstadstøen, der ligger ved en liden bugt paa vestsiden af denne fjord.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 80, note 2.
