haffde dem paa den venstre haand. Och haffde wi[1] Stangelandet i synder fra os en ½ mijll paa den høyre haand.
Strax østen for By strecker Miøs sig i nord 1½ stor mijll imellum Næs landet och Hammers kircke och Ribo,[2] til en gaard heder Vig det [sic] baatner hun sig. Och ligger Ringesager derfra i nord en ½ mijll, och er Miøs der ved Hammer 1 fiering bred fra By.[3]
Siden droge wi fram om Hammers kircke[4] liggendis i øster fra Næs en ½ mijll, men ifra os 3 pilskud eller 4. Nu smaler Miøs sig mere oc mere ind ad Agervigen, och der droge wi ind i øster, och haffde Aker paa den venstre haand strax hos oss liggendis i øster fra Hammer 1½ fiering, der lagde wi ind vdj en elff kallis Koteruds aaen, aff en gaard heder Kaaterud liggendis til Stangesogn i synder fra Vang 2 pilskud.[5] Der bode Birgitte Vang. Saa ginge wi fra aaen i nordoust op til prestegaarden Vang did komme vij ved 10. slet.
Imellum Vang oc Næs er 1 mijll och ligger Næs fra Vang i vester til synder.
Hammers kircke ligger 1½ fiering fra Vang i vester til synder.
Strax vesten for Vangs prestegaard ligger Ager huor Karin s. her Karls nu boer.[6]
Annexer Annex til Vang.til Vang ere 2. den 1. heder Deylum kircke paa Furenæs fra Vang i nornorduest 1½ fiering, der giøris tienniste huer anden Søndag. Den anden annex, heder Humblestadtz kircke liggendis i øster til nord, fraa Vang ½ mijll der giøris tienniste 10. eller 12 gange om aarit effter leilighedenn.[7]
Samme dag 16 Septemb. lod bispen kalle her Jens prouisten, her Haagen och her Christopher Nielssen capellan och scholemester i Vang, och Christopher Jenssenn op til sig paa kammeret. Samme tid talede hand medt her Haagen och her Christopher, oc antuordet her Haagen sin søn Euert Jenssen oc begieret
- ↑ Disse to ord ere senere underprikkede.
- ↑ Ridabú, det gamle navn paa Vangs prestegjæld.
- ↑ Furnæsfjorden, der gaar op til gaarden Vik.
- ↑ Hamars domkirke blev paa denne tid neppe benyttet, efterat den var afbrændt under Syvaarskrigen.
- ↑ Kaaterud pen Akersvikens sydside.
- ↑ Aker var senere adelig sædegaard Karin, som boede der i 1594, var enke efter den forrige sogneprest.
- ↑ Smlgn. overnfor, s. 13, og note 3.
