vng karl heder M. Balzer, och som maaltid vaar begynt kom her Oluff paa Næs til Ringesager. Vaar der och en hel hob aff bønderne. Och som maaltid vaar neppelige giort laugede bispen sig til veys til Næs, och tilforn hand drog aff schienchte hand Seffrj her Jenssis 1 daler.
Siden drog bispenn och her Jens prouisten fra Ringesager til lands til Næs, men her Oluff Mortenssen drog til baadtz och fulde hannem en aff bispens karle som vaar Michel Matzen medt tøigit. Och droge wi fra Ringesager der klocken vaar ved 2. efftermiddag, och haffde bispenn, Jørgen Krockes hest som hand lænte bispenn. Først droge wi vesten for kircken som staar strax norden for prestegaarden, saa norden for hende hen i øster, och i sudoust oc synder 2 pilskud til en gaard heder lille Ringesager paa den høyre haand derfra i synder 2 pilskud til Venne[1] lendtzmandsgaarden, liggendis paa høyre haand ret fram om husen fald veyen, saa derfra i synder 1 fiering til en beck heder Gubben, der begyndis det bygdelag Suadebo,[2] som er 2 fierdinger, denne beck kommer aff myrer liggendis strax østen for, och løber i vester norden for Tierne Jørgen Kruckis gaard, liggendis fra Ringesager i synder en ½ mijll, oc saa i Miøs 3 eller 4 pilskud vesten for Tierne. Och der ved denne beck falt veyen hen til Tierne i vester 3 pilskud men wi droge i synder fra Gubben til en gaard heder Refflen[3] paa den høyre haand 4 eller 5 pilskud fra Gubben, och er ½ mijll fra Ringesager til Refflen och i norduest derfra 2 pilskud ligger Tierne.
Siden fore wi i synder til hustru Guruns gaard Skrieshoel[4]
- ↑ Paa amtskartet Vinju.
- ↑ Svaðabú var efter P. A. Munch, Norge i middelalderen, s. 141, det gamle navn paa Ringsakers og Flisakers sogne. Den her omtalte bæk, Gubben, maa være den, som rinder søndenfor gaarden Hersoug, et stykke i nord for Tjerne. S. 306 angives Svabos sydgrænse omtrent ved den nuværende grænse mellem Næs og Ringsakers prestegjæld, og saaledes kan der ialfald i slutningen af det 16de aarh. ved dette navn kun være forstaaet det korte stykke (2 fjerdinger, som det heder i texten), der ligger mellem disse yderpunkter. Nedenfor, s. 311, heder det: Svabo udi Ringsaker.
- ↑ Refling.
- ↑ Sædegaarden Skridshol. Den her omtalte hustru Gurun kjendes ikke ellers. Da hun farer den gamle titel hustru, har han rimeligvis hørt til en af de paa Hedemarken paa denne tid levende lavere adelige ætter; titelen hustru synes nemlig i disse optegnelser at have bevaret sin gamle betydning. Smlgn. ovenfor, s. 290. Hustru Gurun har rimeligvis paa en eller anden maade været beslægtet med familien Krukow paa Tjerne. Smlgn. Samlinger til det norske folks sprog og historie, I, s. 403 flg.
