har været tilstrækkelig frisk og rask til at kunne foretage sine visitatsreiser, er ubekjendt.
I sit ægteskab med Magdalena Berg havde Jens Nilssøn ialt ni børn,[1] af hvilke den ældste fødtes 14 Mai 1565 og efter sin farfader kaldtes Nils, men allerede døde den 24de i samme maaned. Derpaa fulgte i 1566 en datter, som hed Anna og blev i live, og saa 28 Februar 1570 en søn Laurits (Laurentius), der rimeligvis er opkaldt efter Frants Bergs Svigerfader.[2] Saa kom i 1572 Kristofer og i 1573 Maren, der døde, inden hun havde fyldt sin anden maaned. Heller ikke det derpaa følgende barn, en søn, der fødtes i 1575 og efter sin afdøde broder fik navnet Nils, levede mere end i nogle faa maaneder. Saa kom i 1578 Karine (Catharina), der maa være opkaldt efter Frants Bergs kone, Karine Lauritsdatter, men som allerede døde i 1581. Hun synes i en særlig grad at have været genstand for sin faders kjærlighed, forsaavidt derom kan dømmes af det digt, som han skrev under sin sorg over hendes død. Det følgende barn var igjen en datter, der fødtes i 1579 og fik navnet Hilleborg efter Jens Nilssøns moder, og efter hende fødtes i 1581 ægteparrets sidste barn, Evert (Everhardus).[3]
I 1578, 29 Marts, mistede Jens Nilssøn sin moder, Hilleborg Jonsdatter,[4] som den gang maa have været en kone paa 60 aar eller mere. Først efter hendes død sees han at have opkaldt en af sine døtre efter hende; dette var efter tidens almindelige sædvane, at man ikke opkaldte levende mennesker.[5] Maaske har Hilleborg Jonsdatter paa sine gamle dage været optagen i sønnens hus og har da tilbragt sine sidste leveaar i Oslo bispegaard. Om hendes ydre livsforhold høres intet, uden at hun i 29 aar levede som enke. Forsaavidt det sees, at hun selv fulgte sin søn paa hans første reise til Danmark, da tyder dette paa, at hun
