Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XLIII

denne by om aftenen 10de Juni og havde da altsaa brugt fulde otte dage paa veien mellem Halmstad og Kolding, af hvilke dog en var anvendt til ophold i Kjøbenhavn.[1] I Kolding lader det til at have gaaet hurtig for Jens Nilssøn. Allerede inden 13de Juni havde han aflagt sin ed til kongen, og samme dag udstedtes et aabent brev til „menige adel og ridderskab, samt fogder og lensmænd“ i Oslo og Hamar stifter om, at Jens Nilssøn nu var „retteligen udvalgt og kaldet til at være superintendent“ i disse to stifter, efter at Frants Berg „for hans alderdom og skrøbelighed“ havde nedlagt sit embede, hvorfor de nu skulde yde den nye biskop al nødvendig bistand og beskytte ham mod „overvold og uret“.

Samtidig blev der ved et andet kongebrev truffet bestemmelse om den fratrædende biskops underholdning, hvorefter han for sin levetid skulde oppebære halvdelen af de 300 daler, som hvert aar udbetaltes biskopen i Oslo af befalingsmanden over Akershus slot og len. Jens Nilssøn fik derimod for sit vedkommende stadfæstelse paa de avlsgaarde og enge, som fra gammel tid havde ligget „til hans kald og embede“, samt et andet brev paa et kannikedømme i Hamar domkirke. Fremdeles fik statholderen paalæg om at istandsætte hans embedsbolig i Oslo.[2]

Ved siden heraf havde Jens Nilssøn endnu forskjellige ting at ordne under opholdet i Kolding. Han siger selv, at han fik tretten kongebreve, og han har saaledes i de dage, hvori han var i Kolding, givet det kongelige kancelli nok at bestille; af disse breve ere dog kun de ti indførte i kancelliets kopibøger.[3] For de fires vedkommende er indholdet omtalt ovenfor, medens de andre nærmere ville blive omhandlede i det følgende. Fra den 11te til 17de Juni var Jens Nilssøn sysselsat med at afgjøre disse forretninger, og derefter reiste han den 18de til Ribe, hvor han tog ind hos den derværende biskop, magister Jakob Madssøn. Den 20de prædikede Jens Nilssøn i Ribe domkirke og reiste samme dag til Haderslev, samt videre over Lillebelt, „fjorden“, som han efter sine norske forestillinger kalder det, til Assens. Dermed var han igjen paa Fyen, hvor han nu reiste over til

  1. Smlgn. nedenfor, s. 34 flg.
  2. Norske rigsregistranter, II, s. 387–389.
  3. Norske rigsregistranter, II, s. 386–390.