Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/334

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
126


Tønum ligger fra Naffuerstad i vester 1 mijll.

Quille ligger i suduest fra Naffuerstadt 2 mijll.

Krogstadt ligger i ost sudoust 1 mijl fra Naffuerstadt, sommersveyen.

Forschne syndre Boleren strecker i synder fra Naffuerstad 1½, mil til Suarteborg sogn annex til Faass och der baatner hand ved en gaard heder Vassen liggendis ½ mil i nordoust fra Suarteborgs kircke. Men den rinder vd i nordre Bolerenn 3 eller 4 pilskud imellem dem.

Oelsborg som haffuer verit it slot och leigit til Suergit, ligger 1 fiering fra Naffuerstad i sudoust.[1]

Constitutio aërea.Samme dag den 9. Martij smucht klart solskienn, frost i denne nat, nordenn vind.

Samme dag antuorde bispen klockeren i Skiede it breff scholemester tilschreffuit at bære til her Jacob i Tønnum.[2]

☉ Thenn 10. Martij, Dominica Lætare, visiterit bispenn Naffuerstadtz kircke och predickit sielff euangelium dominicale. Siden effter predicken haffde hand sin formaning til almuen effter som hand er von at giøre, oc examinerit det vnge folck. Paa huilcken tid vaar en skiøn almue forsamlit.

Bispenn formante och almuen til at forbedre deris kircke, och kirckegaarden som er ilde holdenn. Klockehusit staar paa kircke[gaarden] strax synden for kirckenn.

Samme dag den 10. Martij haffde her Rasmus til giest met bispenn, lendtzmanden i Naffuerstad ved naffn Jon Fredsland, Anders Skrammestad och Knud, her Rassmussis sognebønder, och strax effter maaltid gick bispen op paa sit kammer igienn.

Samme dag imod afftenen kom thill her Rasmuss her Jacob Pederssenn vdj Tønum och her Oluff Pederssøn, salig Henrick Gyldenstierns søns tuctemester. Och om afftenen effterat bispenn haffde giort maaltid paa kammeret, lod hand kalle her Rasmus op til sig och her Jacob, och her Oluff met hannem, och Peder Jørgenssøn bispens karl, samme tid talede bispenn her Oluff skarpelige til, och sagde huorledis, at hand haffde hørt at her Oluff skal haffue beliggit en pige och spurde hannem, om saa er, eller icke. Da suarede her Oluff at det vaar icke saa. Men der bi-

  1. Om ruinerne af denne bekjendte borg, der spillede en betydelig rolle i begyndelsen af det 16de aarh., se Holmberg, anf. st., II, s. 94 flg.
  2. Smlgn. ovenfor s. 124, note 3.