anledning til at gjennemgaa geografien, zoologien og botaniken for dem. Man faar i denne lille bibelfortolkning bl. a. en kort fremstilling af stjernebillederne og en opregning af Europas vigtigste byer, indsøer og floder, hvorved der selvfølgelig tages adskilligt hensyn til fædrelandet.
Som det er at vente efter hele det 16de aarhundredes tankegang, er theologien det hovedsagelige; den er det midtpunkt, om hvilket den øvrige undervisning maa ordne sig. Men uagtet Jens Nilssøn vil have de øvrige skolefag, der efter den i hans tid herskende opfatning ikke skulde indgaa som selvstændige led i undervisningen, indordnede under den lærer, som foredrager theologi, har han dog øie for deres betydning. For nutidens skolemænd maa det tage sig underligt ud, at man for 300 aar siden tog anledning af skabelseshistorien til at fremstille f. ex. astronomiens og geografiens grundtræk for skoleungdommen. Men i det 16de aarhundrede betegner dette et fremskridt, et mere aabent blik for betydningen af videnskaber, som først langt nede i tiden ere blevne indordnede i rækken af de fag, der danne grundlaget for den almindelige dannelse. Før Jens Nilssøns tid har der paa de norske skoler neppe været foredraget meget om saadanne ting, medens de, efterat han havde skrevet sin lille bog, maa for en tid være blevne faste læregjenstande baade i Oslos og i andre skoler, hvor den kan være bleven benyttet. Om nogen omfattende undervisning i disse fag kan der imidlertid ikke have været tale.
Det var en meget urolig tid, i hvilken Jens Nilssøn forestod skolen i sin fødeby, og dette maa i flere henseender ogsaa have øvet en hemmende indflydelse paa skolens og dens rektors virksomhed. Den nordiske syvaarskrig udbrød netop i det aar, i hvilket han blev ansat som rektor, og Jens Nilssøn maatte med byens øvrige indbyggere bære sin del af de skatter, som bleve udskrevne i anledning af krigen. Dette kan have faldt ham tungt nok.[1] Inden krigen havde raset til ende, blev derhos Oslo umiddelbart hjemsøgt af dens ulykker. Da Svenskerne i Februar 1567 rykkede frem mod byen, blev den opbrændt af sine borgere for ikke at give fienden noget tilhold, og hvad der efter dette var tilbage, blev senere ødelagt af fienderne. Skolen, biskopsgaarden
- ↑ Norske rigsregistranter, I, s. 396, hvor der tales om den skat, Jens Nilssøn skulde betale i 1564.
