aar yngre end han selv, var der neppe sikret noget blivende underhold, naar naadsensaaret udløb. En bispeenke havde desuden ikke den samme adgang til at blive forsørget ved giftermaal med eftermandens efterfølger, som benyttedes af mange presteenker. Da bispegaarden ved Jens Nilssøns død viste sig at være forfalden, blev det, under kongens ophold paa Akershus, 26de April 1601 paalagt hans efterleverske og arvinger at istandsætte den. Arbeidet blev sat igang, men var endnu ikke færdigt, da kongen i September det følgende aar atter kom til Akershus. Det viste sig da ogsaa, at Jens Nilssøns arvinger ikke kunde udrede omkostningerne ved denne reparation, hvilke derfor ved et kongebrev af 12te September 1602 bleve paalagte Akershus len. Saaledes vare arvingerne altsaa ude af stand til at tilsvare aaboden, hvilket vel maa ansees som et tegn paa, at de ikke havde meget god raad.
Om Jens Nilssøns udseende er der ikke bevaret nogen skriftlig optegnelse. Derimod findes der i sakristiet ved Vor Frelsers kirke i Kristiania et portræt af ham i rækken af de der ophængte billeder af stiftets biskoper; men uheldigvis er det ikke paa det rene, hvilket af disse der fremstiller Jens Nilssøn. Thi ved en eller anden leilighed ere portræterne tagne ud af sine rammer, og da de atter sattes ind i disse, er Oluf Boessøns portræt kommet i den ramme, der bærer Jens Nilssøns navn. Saaledes er der før biskop Rosings tid i hele denne samling neppe andre sikre portræter end af Frants Berg og af Oluf Boessøn, og det er ikke muligt at angive med fuld sikkerhed, hvilket portræt der gjengiver Jens Nilssøns træk. Som en følge deraf har det heller ikke været muligt at pryde dette verk med hans billede.
Om biskopens hustru, mor Anne, som hun jævnlig kaldes i visitatsbøgerne, haves der efter hans død ingen efterretninger. Forholdet mellem de to ægtefæller maa, til trods for den store forskjel i alder, have været et meget kjærligt. Paa sine reiser maatte biskopen stadig skrive eller lade skrive breve hjem til „sin kjære hustru“ i Oslo, og han modtog ligesaa jævnlig breve fra hende (s. 174, 199, 240, 265, 292, 328, 332 flg., 350, 447, 478, 484, 488, 493, 509). Engang nævnes det, at biskopen under en visitatsreise modtager konfekt, som mor Anne sender ham (s. 446).
Af Jens Nilssøns sønner har, foruden Kristofer, kun Evert og maaske Nils overlevet ham. Rimeligvis have de alle som smaa
