havde den anden halve del, og lille St. Annæ alter af Mariakirken.[1]
Til disse 21 præbender kom endnu de saakaldte bona communia, der efter gammel sædvane aarlig skulde deles mellem de residerende kanniker. Disse bestode af tienden af Tune, Onsø og Enebak, ledingen af Vaaler, Rygge og Follo, samt endel gaarde, fiskerier m. m., rundt om i landet, der havde tilhørt begge kapitler. Hovedmassen af kapitlets fælleseiendom, kummunet, var delt mellem præbenderne, som den saakaldte „kommunepart“. Den saakaldte portio choralium anvendtes til at holde en discipel i latinskolen, den saakaldte choral.
Hamar domkapitel var forholdsvis lidet bemidlet ved siden af det i Oslo. Urimeligheden af de overdrevne forestillinger, hvormed man længe har betragtet det gamle Hamar, viser sig ogsaa af det ringe jordegods, hvormed det derværende kapitel var udstyret. Der var ved domkapitlet ikke saa faa altere og præbender, men til hvert af disse var der kun henlagt lidet gods. Det største jordegods var henlagt til kommunet, som kapitlets fælles eiendom, og var mod slutningen af det 16de aarhundrede overdraget til skolen i Vang. Desforuden opregnes der i den ovenfor omtalte jordebog følgende alters og præbender:
1. Altare Nicolai var oprindelig overdraget hr. Baard paa Stange. 17de April 1572 fik kanniken mester Ture Hummer kongebrev paa at faa dette kanonikat efter hr. Baards død; men under 29de s. m. fik dennes søn, lagmanden Mogens Baardssøn Rosensværd, brev saavel paa Nicolai som paa Michaelis alter, og han maa være kommen i besiddelse deraf. Under 2den Mai 1575 blev det overdraget til Mogens Svale, hvis enke, fru Maren Bjelke, fik alterets gods ved et kongebrev af 17de Februar 1582, der altsaa maa have ophævet det tilsagn, der under 20de Oktober 1581 var givet Mogens Baardssøn om paa ny at faa dette gods. Fru Maren havde det til sin død, hvorefter det Ved kongebrev af 4de Juni 1594 overdroges til Hans Pederssøn, der ogsaa nævnes som dets indehaver i jordebogen af 1595.
2. Gausdals præbende var først henlagt til sognepresten
- ↑ I et kongebrev af 5te Aug. 1589 omtales ogsaa en præbende i Oslo, der var forlenet til Mikael Lang, tolder i Kjøbenhavn. Ved et kongebrev af ute Decbr. 1573 fik renteskriver „Unge Nils Pederssøn“ brev paa det kanonikat i Oslo, som var ledigt efter Jørgen Nilssøn.
