Hopp til innhold

Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/158

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
CLVIII

1563]. Og blev siden, anno 80 efterladt s. doctor Erasmus Lætus, at han samme præbenda maatte beholde, der han var den venligen begjærendes. Men nu efter s. doctor R. L. afgang følger Envold Kruse, den gode mand, al denne rente, disse næst efterskrevne gaarde, som dog ikke er tilfyldeste halvparten af denne rente“. Envold Kruses forvalter var i 1595 Søfren Hanssøn.

6. Skolemesteren i Oslo, Jakob Jakobssøn Volf, senere læsemester i Odense, Jens Nilssøns svigersøn, (smlgn. nedenfor, s. 65, 103 og 566) fik ved et kongebrev af 29de Februar 1584 tilsagn om, „at naar han nogen tid sig udi form tjeneste og skolemesters bestilling flitteligen haver ladet bruge, skal han bekomme det første ledigblivende kannikedømme udi Oslo domkirke“, paa betingelse af, at han fremlagde superintendentens vidnesbyrd. Efter thronskiftet 1588[1] blev løftet fornyet under 14de Juni 1589, og formodentlig er det saa inden kort tid blevet indfriet. I 1595 besad han et saadant kannikedømme, foruden kommuneparten, bestaaende af Hofs præbende af Mariakirkens og Thingvolds præbende af domkirkens gods.

7. Hr. Hans Søfrenssøn, slotsprest paa Akershus, fik ved kongebrev af 21de Juni 1577 løfte paa det første ledige kannikedømme i Hamar eller Stavanger, „efter kapitels statuter“, og derefter erholdt han ved et nyt kongebrev af 2den Januar 1570 det ledige præbende, Stilkens gods. Senere fik han atter, under 16de Juni 1580, løfte om det første ledige kannikedømme ved Oslo domkirke; dette sidste løfte opfyldtes ved et nyt kongebrev af 17de August 1583, da han fik det kannikedømme, hvormed tidligere den nu afdøde renteskriver, senere borgermester i Kjøbenhavn, Nils Pederssøn havde været forlenet. Dette bestod i 1595, foruden kommuneparten og portio choralium, af Ulvin og Stilkens præbender samt Annæ alter, alt af domkirkens gods. Om Stilkens præbende oplyses i jordebogen, at den af biskop Anders Mus var lagt til Vor frue tiders alter i Stilken i domkirken til underholdning for to prester, og at den var delt i to parter, hvoraf hr. Hans Søfrenssøn havde den ene efter salig hr. Mats Finde. Ved kongebrev af 12te November 1599 blev kannikedømmet, da hr. Hans var død, overdraget til hr. Peder Matssøn Morsing.

  1. Han havde dog allerede da i 1587 faaet kongebrev paa den saakaldte Thingvolds præbende i Viken. Norske rigsregistranter, II, s. 706.