Udarbeidelsen af denne jordebog er ingen enkeltstaaende foranstaltning. I aarene efter 1588 sees formynderstyrelsen at have virket meget for at faa tilveiebragt fortegnelser over det offentlige jordegods. Under 25de April 1591 udgik der en almindelig befaling til samtlige lensherrer om at lade udarbeide jordebøger over sine len, og 6te Marts 1592 kom der et lignende paalæg om at skaffe en jordebog over alt det geistlige gods i Bergens stift. Ligeledes blev der omtrent ved samme tid tilstillet kapitlerne ved Oslo og Hamar domkirker en befaling om ogsaa at lade udarbeide en saadan jordebog over deres eiendomme og indtægter. Men dette bud var endnu i de første maaneder af aaret 1595 ikke blevet opfyldt, hvorfor der 22de Februar blev udfærdiget et nyt kongebrev[1] i samme anledning. Regjeringsraaderne sige i dette brev, at de ikke lidet forundrede sig over en saadan forsømmelighed fra kapitlets side, som netop „burde at være andre med tilbørlig kristelig hørsomhed og lydighed imod øvrigheden til exempel“, og at de derfor nu vilde „alvorligen byde og befale“ dem, at de med det allerførste skulde „forfatte og udskrive en klar og rigtig jordebog paa alt det gods og rente“, som var henlagt til de to domkirker, med nøiagtig angivelse af den præbende, alter, kapel, kirke eller lignende, hvortil godset oprindelig var givet, samt navnet paa den, der for øieblikket var forlenet dermed; ogsaa kommunets gods skulde medtages i jordebogen. Af denne skulde der udfærdiges tre exemplarer, et for at opbevares ved Oslo domkapitel, et for at leveres til statholderen og et for at indsendes til det danske kancelli, hvorfra det rimeligvis med det samme blev overleveret til rentekammeret, i hvis arkiv det havde sit naturlige forvaringssted.
Befalingen blev denne gang efterkommet, nøiagtig som den var givet, og meget hurtig; den nye jordebog er den samme, som nu foreligger i kapitlets exemplar. Dette er forsynet med følgende titel: „Jordebog offuer alt dett godtz, som nu ligger til capittelidt wdj Osloe, med hues anditt godtz, som der frakomid er, och tilfførn tilliggid haffuer. Klarligen forfatted och summeridt,
- ↑ Norske rigsregistranter, III, s. 271 flg.
