Hopp til innhold

Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
CXVII

lig tykkelse. Paa første side af pergamentsbladet staar 26 Martij 1597 og paa den anden 7 Aprilis 79, og foran dette nogle ulæselige ord. Catalog. Langebek. s. 559, no. 112. Catalog. Thott. VII, s. 463.

De her under no. 3–8 opregnede haandskrifter have under navn af Jens Nilssøns visitatsbøger gjennem lange tider været meget bekjendte og jævnlig benyttede af historikerne. De ere dog ikke nedskrevne af biskopen selv; men af hans „dreng“, Oluf Børgessøn, der har ledsaget ham paa samtlige i disse bøger beskrevne reiser. Der har mellem de forskjellige videnskabsmænd, der have gjennemgaaet og benyttet disse visitatsbøger, hersket megen tvivl om, hvem der var deres forfatter, og der er opstillet forskjellige gisninger derover. Sagen er imidlertid aldeles klar, allerede derved, at et af haandskrifterne giver al fornøden oplysning i denne henseende.

Den nedenfor, s. 294 gjengivne korte notits, hvorefter „ieg Oluff Byrgerssen“ overleverede hr. Laurits Jakobssøn den daler, som atten dage tidligere var betalt til biskopen under hans reise, maa her være aldeles afgjørende som sikkert bevis for, at samtlige Jens Nilssøns visitatsbøger, der ere bevarede til denne tid, ere førte i pennen af Oluf Børgessøn. Vedkommende notits er indskudt i texten, efterat visitatsreisen var afsluttet og biskopen med hans følge vendt tilbage til Oslo. Men den er skreven med den samme haand, som gjenfindes i samtlige visitatsbøger. Da det saaledes er sikkert, at denne haand er Oluf Børgessøns, er det overflødigt at indgaa i nogen nærmere undersøgelse af de grunde, som tidligere ere fremførte til belysning af det længe omtvistede spørgsmaal om, hvem der havde ført visitatsbøgerne i pennen.

Selv om denne notits tilfældigvis ikke skulde være bleven bevaret, burde der alligevel ikke været nogen synderlig tvivl om, at samtlige disse haandskrifter vare skrevne med Oluf Børgessøns haand. Det fremgaar nemlig af disse, at den, som har skrevet dem, har været med paa samtlige reiser. Det heder stedse: vi reiste derfra, vi kom derhen, en mand kom til os, o. s. v. Men den, som udtrykker sig saaledes, kan ikke have været biskopen; thi overalt, hvor denne omtales, sker dette sikkert i tredie person. Følgelig kan nedskriveren ikke have været ham selv, men maa søges blandt hans ledsagere. Nu forholder det sig saa, at Oluf Børgessøn netop er den eneste, som har ledsaget bisko-