sees ordinibus agat, et suum officium ad gloriam Dei et Ecclesiæ ædificationem faciat. Af denne afhandling er tidligere det første afsnit trykt i Ny kirkehistoriske samlinger, I, s. 350 flg. efter en nyere afskrift af originalen. Dertil er der i et senere bind af samme verk (VI, s. 131, note 1) føiet en fortegnelse over nogle feil i det første aftryk, da originalen i mellemtiden var kommen for en dag og i enkelte punkter viste sig at afvige noget fra den først benyttede afskrift. Samtidig blev ogsaa den del af afhandlingen, som ikke tidligere var trykt, udgiven i de nævnte samlinger (VI, s. 130–139). Dette aftryk afviger imidlertid noget fra originalen, forsaavidt som begyndelsen, saadan som den er meddelt i Ny kirkehist. saml., ikke forefindes i denne sidste. Denne gaar nemlig fra stykket cum nobilibus umiddelbart over til det følgende, cum præpositis. Efter hvad der paa sidst anførte sted meddeles af udgiveren, Dr. Holger Rørdam, er dette indholdsrige stykke „uden tvivl den anvisning, som D. Peder Palladius medgav mester Jørgen Mortensen Boringholm, da han 1558 tiltraadte embedet som superintendent i Vendelbo stift, og hvori han meddelte en fortræffelig veiledning med hensyn til hele hans fremtidige embedsvirksomhed. Stykket kan til en vis grad siges at være et udtog af Palladius’s visitatsbog; men det har dog selvstændig interesse. Navnlig godtgjør det den store betydning, Peder Palladius har havt for gjennemførelse af en ret evangelisk kirkeorden, ikke blot i Sjælands stift, men i hele riget. Vi have nemlig bevis for, at han paa lignende maade har instrueret flere af de andre superintendenter, og da navnlig broderen Nils Palladius i Lund, ikke at tale om den indflydelse, han ad anden vei udøvede paa hele kirkestyrelsen“.[1] Senere meddeler udgiveren, at den første del af afhandlingen indeholder kronologiske momenter, der godtgjøre, „at anvisningen fra først af er forfattet mellem aarene 1550 og 1554, og ventelig 1552, da Nils Palladius blev biskop i Lund“.
Det lille bind afsluttes med en afskrift af et kongebrev af 7 Oktober 1597 „om presternis kald“.
Samlingen er istandbragt efter 1592 – smlgn. udtrykket: nuper statuta sunt anno 1592. 18 Maij – og har maaske fundet sin afslutning i 1598. Den skriver sig altsaa fra Jens Nilssøns senere
- ↑ I en note s. 130 oplyser Dr. Rørdam ogsaa, at der paa et foregaaende sted i haandskriftet er optaget et brudstykke af det i Ny kirkehist. saml., IV, s. 469 flg. meddelte „mærkelige sendebrev fra Bugenhagen til de danske superintendenter“.
