Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
CIV

visitatione die 28 Maij ao 1579. Denne visitats i Akers kirke omtales ikke i biskopens fortegnelse over sine visitatser.

14. Concio habitu in die Pentecostes Kongelffuie in prouincia Bahusiensi, cum ibi visitaret M: Joannes Nicolai die Vincentij 22 Maij anno 1580. Af biskopens fortegnelse over sine visitatsreiser (s. 34) sees, at han fra 21de til 27de Mai 1580 var i Kongelf og paa Baahus.

15. Euangelium Johannis 3. Sic Deus dilexit mundum. Concio habita in templo cathedrali die 8. Junij anno 1579. I denne prædiken heder det (fol. 292 a): „Disligeste haffuer vij och exempell i mange tyranner och vgudelige menniskers deris forskreckelige affgang som haffuer fangit en skendelige død aff denne verden, saadan som Saul Nero, Caligula, Judas och andre flere, huilchet er itt vist tegn och itt sunt vidnisbyrd till att Gud hand for ingen deel elsker synden, men handt hader den och straffer den paa thet haardiste.

16. Den første Søndag effther Trinitatis. Euangelium Luc: 16. Om den rige frossere. Concio habita Asloiæ Calendis Junii anno 1578. I denne prædiken anføres (fol. 309, a) i anledning af Lazarus og den rige mand ordsproget: „Cum moritur dives, concurrunt vndique cives. Cum moritur pauper, vix cernitur vnus et alter.“ Videre heder det (fol. 311, b fig.): „Monne den rige mand ochsaa haffue nogle stalbrødre den dag idag er? O, ia visselige mange. Det er neppelig tael paa dem, som gaar smucktt i den rige mandtz fodspoer. Jeg vill icke her nu tale megit om den store offuerflødighed och vskickelighed som findis hoes største parten aff mennisken i verden eblant alle stater, eblant høige och laffue ædel och vædel leg och lerd bønder och borger och prester saa vel som andre hos mand och quinde med deris klede dregt. Det giffuer daglig forfarenhed vel tilkiende och gameIt folck vid megit der om att sige, att det haffuer sig nu langt anderledis end som i fordom tid. Vore forældre vore gudfrøgtige, kierlige, ydmyge, endfoldige gode och fromme, skickelige i deris liff och leffnet, huor lidet gaar vij j deris fodspaar; liden gudfrøgtighed er her nu till, kierlighed er forkøldet ia saa gaat som aldelis bortfrøsen i menniskens hierte, al dggd och fromhed settis bag døren, synd och last haffuer sin fremgang, och haffuer faaitt offuerhand, besynderlig had och affuind, hoffmodighed och gerighed: Huo der nu kand prale mest med sine klæder och guldkæder och føre stor brask och bram, hand hollis for den geffuisste: Hermend gaar nu kled och vstafferet som