Dens stængel er underjordisk, krybende og beklædt med brune skjæl.
Fra stængelens underside udgaar rødder istedenfor som hos moserne rhizoider. Rødderne er byggede op af cellevæv og er derfor langt mere udviklede organer end rhizoidernes enkle celletraade.
Fra stængelspidsen udgaar en roset af dobbelt finnede blade. I ung tilstand er bladene spiralformig indrullede fra spidsen af og meget tæt skjældækkede.
Paa bagsiden af nogle af bladene sidder sporehusene, som er forenede til sporehobe (3 b) af forskjellig form. Flver sporehob er før sporernes modning udvendig dækket af en hindeagtig udvekst fra bladets overflade, sløret (3 a og 5 b).
Det enkelte sporehus (5 c) er saa lidet, at dets bygning kun kan sees ved mikroskopets hjælp. Det bestaar af en stilk og en øvre kapsellignende del, i hvis indre sporerne opstaar i et antal af fire i hver modercelle. Sporehusets væg udgjøres af et lag celler.
Sporehuset aabner sig efter en tverspalte.
Sporerne har ligesom hos bjørnemosen en inderhinde og en yderhinde.
Generationerne. Ved sporens spiring dannes der en forkim (fig. 29), som er ormetelgens kjønnede generation. Forkimen er et bladlignende thallus, som knapt er 1 cm. i tvermaal, og som ligger fladt udbredt paa jordoverfladen. Forkimens celler indeholder klorofyl. Fra undersiden af forkimen udgaar der rhizoider (rh), som fæster den til underlaget. Paa denne forkim har antheridierne (an) og archegonierne (ar) sin plads. Disse har væsentlig samme bygning som hos moserne. Archegoniets bugdel indeholder en vægløs egcelle, i antheridierne udvikles talrige sædceller, som er spiralsnoede og forsynede med mange svingtraade. Ogsaa her er vand en betingelse for befrugtningen.
Efterat egcellen har forenet sig med en sædcelle, omgiver den sig med en væg og begynder at dele sig, og fra den udvikles den ukjønnede generation, bregneplanten, med stængel, rødder og blade (B, w og b).
