Moserne (bryofyterne) skiiler sig fra thallofyterne væsentlig ved den karakteristiske bygning af antheridierne og archegonierne. Moserne inddeles i to klasser: Levermoser (Hepaticae) og bladmoser (Musci frondosi); af disse er bladmoserne de høiest udviklede. Hos de laveste former af levermoserne er den kjønnede generation kun et thallus, hos de høiere former derimod er den delt i stængel og blade som hos bladmoserne. Af bladmoserne har meget faa en saa høi udvikling af stængelens og bladenes indre bygning som bjørnemosen. Hos de fleste bestaar bladene kun af ét cellelag, naar midtnerven undtages, og stængelen har hos flere ingen midtstreng.
De tre følgende plantetyper, ormetelg, akersnelde og kraakefod er repræsentanter for karsporeplanterne (pteridofyterne). Disse viser flere ligheder med moserne, især hvad formerings- og forplantningsorganerne angaar. Archegonierne med egcellerne og antheridierne med sædcellerne forholder sig i alt væsentligt som hos moserne. Det samme er ogsaa tilfældet med sporerne. baade deres bygning og deres dannelsesmaade. De væsentligste punkter, hvori de skiller sig fra moserne, er:
Den kjønnede generation er meget ufuldkomnere. idet den kun bestaar af forkimen, som direkte bærer antheridierne og archegonierne.
Den ukjønnede generation er en høit udviklet plante med rødde r, stængel og blade, som frembringer sporer i sporehuse.
Ved ernæringsorganernes anatomiske bygning nærmer karsporeplanterne sig de høieste planter, frøplanterne. og deres anatomi skal derfor blive behandlet sammen med disses.
(Polystichum filix mas.)
Paa skyggefulde steder vokser ormetelgen (fig. 28). Den er en meget stor bregne, som kan blive omkringen meter høi.
