som synergidecellerne og egcellen er nøgne celler, I kimsækkens midte ligger frøhvidekjernen (x). Saadan er kimsækkens bygning lige før befrugtningen hos hele den store afdeling af frøplanterne, som kaldes dækfrøede (angiospermer). [Hos de nøgenfrøede (gyranospermerne) dannes der i kimsækken før befrugtningen et væv, som kaldes frøhviden, og som indeholder næring. I kimsækkens øvre ende (ɔ: den mod frøemnemunden vendende) ligger der tydelige, flaskeformede archegonier, der hver indeholder én egcelle.
Hos de nøgenfrøede sidder frøemnerne ved grunden af et frugtblad, der er fladt udbredt og ikke lukket sammen til et frugtemne.]
Støvbærerens bygning (se fig. 35). En støvbærer bestaar af en øvre, oftest noget aflang del, som kaldes støvknappen (d) og en traadformet del, støvtraaden (c), der foruden at fæste støvknappen til blomsterbunden ogsaa leder næring til den.
Støvknappen har i sit indre fire paa langs gaaende rum, som kaldes støvsække. Fra først af er disse fyldte af et eget cellevæv; under støvknappens udvikling dannes der imidlertid i hver af vævets celler fire støvkorn, hvorefter modercellerne opløses, saa støvkornene bliver liggende fri i støvsækkene. Naar støvknappen er udvokset, aabner den sig, oftest ved to længdespalter, en paa hver side, saa støvkornene kan komme ud.
En støvsæk er et smaasporehus, og et støvkorn er en smaaspore.
Støvkornets bygning. Som enhver anden spore bestaar ogsaa støvkornet kun af én celle. Af væggens to hinder er den yderste fastere og har ofte udvekster i form af pigger, vorter etc. I yderhinden er der ogsaa et eller flere tynde partier, spirehuller.
Bestøvning. Naar støvkornene ertraadte ud af støvknappen, overføres de paa stovveiens ar, hvilket kaldes bestøvning.
Støvkornene kan enten overføres paa samme blomsts ar, selvbestøvning, eller paa arret i en anden blomst, krydsbestøvning.
De fleste blomster er indrettede saaledes, at selvbestøvning vanskeliggjores.
