Champignonen hører til basidiesoppene. Fælles for alle basidiesoppe er formeringen ved basidiesporer. Til basidiesoppene henregnes et stort antal familier med slegter og arter. Herhen hører ogsaa fluesoppen, (Amanita muscaria) (se fig. 15).
Champignonen og fluesoppen er begge skivesoppe, idet basidierne sidder paa skiver paa hattens underside.
Rørsoppene (polyporeerne; har paa undersiden af hatten rørformede fordybninger, hvis vægge udklædes med basidierne.
Hos skive- og rørsoppene er frugtlegemet hatformigt.
Kølleformigt frugtlegeme har fingersoppene (clavarierne). Frugtlegemerne, der er hvidagtige, gule eller kjødrøde, kan hæve sig som enkelte, nogle centimeter høie køller over jorden, eller de kan være grenede og ofte koralstoklignende. Basidierne sidder paa frugtlegemets overflade.
Kugleformet, ustilket frugtlegeme har f. eks. røgsoppene (lycoperdon-arter). Basidiesporerne udvikles her i soppens indre og bliver fri, naar dennes ydre del, væggen, aabner sig.
Af basidiesoppene lever en del som saprofyter paa raadnende plante- og dyrerester, hvorfra deres mycelium uddrager den nødvendige næring. Særlig om høsten vokser der op fra skogbunden talrige saadanne saprofytiske soppe.
Andre basidiesoppe er parasiter paa f. eks. trær.
