Tilvenstre et ungt frugtlegeme. Formindsket.
Frugtlegemet, der er dannet af meget tæt i hverandre slyngede celler, de saakaldte hyfer, bestaar, naar det er udvokset, af en øvre del, hatten, og en stilk, hvis nederste del kaldes foden. Paa hattens underside gaar der talrige, tynde skiver radiært fra stilken til hattens rand. Skivernes yderste hyfelag frembringer formeringsorganerne (fig. 14). Hyfernes ender danner kølleformede celler, basidier (b), der i spidsen bærer fire stilke (s), som udvikler hver sin spore (sp). Denne slags sporer kaldes basidiesporer. De afsnører sig, naar de er modne, fra stilkene.
540 gange forstørret.
De modne sporer er chokoladebrune, og da basidierne sidder meget tæt paa skiverne, vil de store masser af sporer ogsaa give skiverne denne farve.
Champignonen er paa grund af sin velsmag fleresteds (især i Frankrig) gjenstand for dyrkning.
